Trykt i Information 11. december 1982

FORSIDELEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL

Forsvars-afmagt

 

PARTIERNE bag forsvarsforliget har indgået et nyt kompromis, som betyder, at militærbudgettet nedskæres med i alt 320 millioner kroner fordelt over de næste to år. Besparelserne rammer poster, der angiveligt er af sekundær betydning for det militære beredskab, så de borgerlige "forsvarsvenner" kan hævde, at man blot har afværget et endnu mere vidtgående krav fra Socialdemokratiet.

Men det faktiske beløb er ikke hovedsagen. Der ligger i afgørelsen en række politiske signaler, som er foruroligende, hvis man ønsker størst mulig dansk sikkerhed i en stadigt mere faretruende verden. Og det er en målsætning, som store dele af fredsbevægelsen og militærets folk har til fælles. De politiske partier bag forliget har det samme erklærede mål, men de lever ikke op til deres ansvar.

Afgørelsen er forbløffende, når man erindrer sig, at de samme partier sidste år brugte stor energi på debat af en løsning, hvor nogle få hundrede millioner stod i centrum. Forudså man dengang ikke, at der også ville være økonomisk krise fremover? Gav man dengang forsvaret så rigelige midler, at selv de konservative nu kan acceptere besparelser? Der må være noget galt med debatten og løsningen dengang, når man nu kan finde hundreder af millioner på budgetterne. Formålet med flerårige forsvarsforlig er, at de skal give militærets ledere ro, så de kan planlægge på langt sigt. Denne ro er nu brudt, og det skal ikke undre, hvis Danmarks økonomi til næste efterår har det så dårligt, at man griber til yderligere besparelser.

FORSVARSFORLIGET sidste år afspejlede da heller ikke en grundig sikkerhedspolitisk analyse, som derefter resulterede i en ordning, som løste problemerne. Militærets folk var utilfredse, fordi de havde fået stukket en økonomisk ramme ud, som de udfyldte efter lange overvejelser af de behov, som de så. Men politikerne ændrede oplægget – "fedtede rundt med indholdet aftenen før", som en militær iagttager udtrykte det.

De politisk dikterede ændringer udsprang ikke af sikkerhedspolitiske overvejelser. De kom fra hensyntagen til Vordingborg bystyre, som nødigt så deres kaserne nedlagt, selv om militæret fandt den overflødig. De konservative ønskede flere værnepligtige indkaldt, og så måtte man tage fra kontoen til det materiel, som de militært sagkyndige fandt nødvendigt. Osv.

Militæret havde et oplæg, som set fra dets sagkyndige vinkel gav sammenhæng. Denne sammenhæng blev brudt, og så halter man videre med lapperier. Det nyeste indgreb nødvendiggør nye lapperier. Politikerne har denne gang stillet hensynet til den civile beskæftigelse højest, og det glæder nok nogle vælgere, men det kan ikke undgås, at det militære beredskab lider skade. Anskaffelse af nyt materiel kan blive ramt. Og selv forringelse af madens kvalitet i kantinerne og officerernes rejsemuligheder har konsekvenser for det engagement, som militæret folk har.

FORSVARSPARTIERNE har fået signaleret, at den militære ekspertise kan tilsidesættes. Det undergraver troværdigheden i fremtidige krav fra den side. De har også fået fortalt omverdenen, at et af verdens rigeste lande ikke ser det nødvendige i øget militær indsats trods kraftige opfordringer fra NATO og USA.

Alle partierne har reelt accepteret den socialdemokratiske doktrin, som fremhæver, at befolkningens forsvarsvilje bygger på social velfærd. Militæret er et onde, som vi kun betaler til, hvis det ikke betyder indhug i de sociale budgetter m.m.

Det er signaler, som kan glæde kritikere af militærets sikkerhedsopfattelse og NATO’s oprustningsplaner. Men det er ikke noget, som øger Danmarks sikkerhed. Måske tværtimod.

Den stadige forringelse af militærets beredskab kan betyde, at der under en krise går panik i den politiske ledelse. Hvis Warszawa-pagten optræder truende og de militære ledere siger til regeringen, at forsvaret nu er så svagt, at det har mistet sin afskrækkende effekt, kan det betyde tilkaldelse af forstærkninger udefra – tidligere end hvis regering og forsvarsstab havde tillid til det danske militærs kampkraft.

Nedskæringerne kan også medføre, at kredse i befolkningen, som går ind for et stærkt militær efter NATO’s opskrift, bliver endnu mere hysteriske i deres politiske aktivitet. Vi får dermed en polarisering i debatten, som ikke gavner de nødvendige saglige overvejelser bag udformningen af et dansk forsvar, en dansk sikkerhedspolitik.

DANMARKS SIKKERHED bliver ikke nødvendigvis større, hvis man undgår nedskæringer og følger militærets anvisninger. Det er en kendsgerning, at opretholdelse af engang fastlagte styrkemål kræver stadigt flere penge, bl.a. fordi gamle våben skal vedligeholdes med stadigt mere omfattende reparationer og fordi nye våbens pris vokser kolossalt hurtigt. Det er en kendsgerning, at denne udvikling vil stille krav, som selv et rigt, men også lille land, ikke kan klare.

Nedskæringerne er politisk mulige, fordi meget få reelt tror på, at et dansk militært forsvar har mening. Hvis man vil opretholde et militært forsvar, skal det gøres meningsfyldt. En første forudsætning er, at frygten for atomkrig gøres mindre. Det er meningsløst med penge til et konventionelt dansk forsvar, når den danske regering støtter fortsat atomoprustning. Den næste forudsætning er, at man opstiller en plan for, hvordan Danmark kan forsvares uden brug af atomvåben. Det kan næppe ske blot ved ændringer i det danske forsvars opbygning. Europa skal gøres atomfrit, og det konventionelle forsvar skal være af udpræget defensiv art. Endelig skal der ske et brud med den traditionelle forsvarstænkning, hvor det danske militær er en ynkelig kopi af supermagternes. Vi har ikke råd til nye jagerfly, tanks og u-både. Heldigvis er der muligheder i den moderne teknologi, så man med relativt billige våben kan forsvare sig imod en angribers kostbare våben.

Både Socialdemokratiet og Det radikale Venstre har i temmelig løse vendinger talt om en omlægning af forsvaret og sikkerhedspolitikken i den retning. Tiden er inde til mere konkrete forslag.   JD

 

Se efterfølgende diskussion af denne leder i artiklen Aldrig mere en 9. april – løfte med ny værdi i dag, trykt i Information 21. december 1982

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.