Trykt i Information 14. februar 1983

Kamp mod anti-sovjetisme i centrum for fredsgruppe

Heftige angreb på pressen under Samarbejdskomiteens landsmøde

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Når fredsbevægelsen endnu ikke er brudt igennem "flertallets passivitet" i Danmark, skyldes det især "antikommunismen eller antisovjetismen", erklærede formanden i Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Villum Hansen, i weekenden under gruppens landsmøde.

Ondet præger ifølge formanden også dele af den danske og internationale fredsbevægelse.

Massemedierne blev af formanden og andre talere tildelt stor skyld i den forbindelse. En taler angreb således "mediernes forkvaklethed" og stillede spørgsmålet: "Skal vi være troværdige overfor nogle penneskrivere, der vil sælge så mange aviser som muligt?".

Villum Hansen understregede behovet for oplysning til alle dem, der er bange for oprustningen, men som også "er let bytte for manipulatorerne i det magtfulde nyhedsapparat, som fredsbevægelserne har at kæmpe imod".

Eneste medie, der blev fremhævet med navn i den forbindelse, var Information: "Det i visse kredse så skattede blad Information forsøger stadig at blæse med mel i munden. På den ene side bringer det forholdsvis ædruelige bedømmelser af fredsbevægelsen og dens synspunkter, men på den anden side boltrer det sig i nedrakning og insinuationer mod grene af fredsbevægelsen og forskellige personer inden for den".

Overfor Informations medarbejder kunne han dog ikke give eksempler f.eks. på nedrakning af enkeltpersoner, idet han "bestemt ikke læser det blad".

Samarbejdskomiteens ry for "ensidighed i kommunistisk og Sovjet-venlig retning", som den kommunistiske partifunktionær Anker Schjerning formulerede det i et langt opgør med kritikere, var udgangspunkt for to skriftlige indlæg imod et forslag til landsmødeudtalelse, som var udsendt på forhånd af gruppens styrelse.

Gert Petersen fra Socialistisk Folkeparti beklagede, at "den ene supermagt totalt fritages for et medansvar". Han argumenterede for, at en fredsbevægelse skal være alliancefri, og fandt, at "vattethed" i oplægget skyldes, at man vil undgå regulær analyse af supermagternes rolle "med den uundgåelige konklusion, at USA har hovedansvaret og Sovjet et medansvar".

Ib Christensen fra Retsforbundet erklærede i et andet brev til konferencen, at "hvis fredsbevægelsen skal være troværdig, må ensidigheden (i fremsatte krav) ikke bestandigt være rettet imod det ene af pagtsystemerne".

Også Kirsten Vagn Jensen fandt det i et mundtligt indlæg nødvendigt med en påpegning af, at "den anti-sovjetisme, som er værst, er den, der opstiller glansbilleder af Sovjetunionen og sovjetisk fredspolitik".

Anker Schjerning tilbageviste kritikerne med henvisning til Sammarbejdskomiteens grundstandpunkter. "Der må ikke herske den ringeste tvivl om, at vi bekæmper alle fredstruende handlinger, ligegyldigt hvorfra de kommer", sagde Schjerning.

Krigsstemning

Villum Hansen mente i sin beretning for det forløbne år, at krigene omkring Falklandsøerne og i Libanon har træk, som er særligt vigtige.

"Englændernes reaktion på Falklandsaffæren viser med hvilken lethed en nationalistisk krigsstemning kan piskes op af politikere med mediernes altid helhjertede hjælp, og i forbindelse med krigen i Libanon påpegede han træfsikkerheden hos raketter med konventionelle sprænghoveder. Afghanistan og krigen i Kampuchea blev kun nævnt i en generel opremsning af konflikter.

En stor del af hans beretning var et opgør med den manglende forståelse af anden verdenskrigs betydning for Sovjetunionen, som bl.a. var kommet til udtryk under kvindernes fredsmarch til Minsk.

"Jeg ved godt, at man fra anden side vil sige: Jamen Tjekkoslovakiet 1948, Østberlin 1953, Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet igen 1968 og Afghanistan 1979 er jo klare beviser på Sovjets magtbrynde. Man glemmer blot at nævne, at disse indgreb udelukkende er sket i lande, der tidligere har fungeret som opmarchbaser for krigen mod Sovjetunionen. Det turde være ret klart, at Sovjetunionen ikke har kunnet være en trussel mod Vestens frihed".

Den polskes krises bidrag til øget spænding i Europa blev ikke omtalt i formandens beretning.

Villum Hansen leverede også en lang kritik af gruppen European Nuclear Disarmament, der vil "drive mere end fredspolitik". Han mente, at en kommende konference for underskrivere af END’s politiske grundlag viser, at END vil "diskriminere det, de kalder de officielle fredsbevægelser i Østeuropa til fordel for enkelte afvigere eller visse strømninger, som findes uden for de såkaldte officielle fredsbevægelser". Kritikken byggede på et brev fra den sovjetiske fredskomites præsident, Yuri Shukov, og et møde Villum Hansen nyligt har været til i Moskva. Villum Hansen kaldte det en provokation, at man på konferencen angiveligt bl.a. skulle diskutere genforening af Tyskland.

Til Information oplyste Villum Hansen, at han ikke kender den gendrivelse af kritikken, som END er kommet med i et åbent brev til Zhukov, og hans kendskab til konferencens program er udelukkende et foreløbigt udkast, som nogle af folkene bag konferencen udarbejdede sidste år. En deltager i forberedelsesarbejdet, Dagmar Fagerholdt, påpegede, at dette udkast adskiller sig betydeligt fra senere udkast og det nu endelige program..

Standpunkter

Landsmødet vedtog ni grundstandpunkter, som bl.a. fastslår, at "der er intet alternativ til afspænding og sameksistens". Man vender sig "mod alle forsøg på at skærpe konfrontationen og oprustningen, uanset hvem der foretager dem". Man ønsker også styrkelse af FN, samt støtter kravene fra den 3. verden om en ny økonomisk verdensorden. Samarbejdskomiteen vil også arbejde for et nedrustet Europa uden militære blokke.

Til Information kaldte Ib Christensen dem "upartiske og glimrende grundsætninger, men de skal også udføres i praksis. Det er helt afgørende, at man protesterer, når Warszawa-pagten næste gang begår noget imod dem".

Forslaget til landsmødeudtalelse, som Gert Petersen kritiserede og som blev refereret i Information 10. februar, blev ændret, så det med diverse omformuleringer foreløbig blot skal være et debatoplæg. Samarbejdskomiteen vil bl.a. afholde et seminar derom.

Der blev også fremlagt et årsregnskab, der udviser indtægter på 337.218 kroner. Cirka halvdelen skyldes kontingenter fra enkeltpersoner og tilsluttede grupper. Der er givet 75.000 kroner i bevillinger og støtte fra hovedsagelig faglige organisationer. Endvidere har to fonde givet tilsammen 17.000 kroner. Man har et overskud på salg af materialer, der beløber sig til 79.000.

Landsmødet vedtog også en protest imod, at en sovjetisk repræsentant, Alexander Kislov, er blevet nægtet visum i forbindelse med et fredsmøde i Danmark. Den "ubegrundede" afvisning er et "alvorligt anslag mod fredsbevægelsens bestræbelser" og en "kold krigerisk handling"

Se også: Fredsgruppe støtter Sakharov 14. februar 1983

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.