Trykt i Information 24. februar 1983
BAGSIDELEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL
Fredsrettigheder
IFØLGE det altid interessante dagblad Land og Folk er der udbrudt "harme" i Sovjetunionen, fordi den danske regering har nægtet visum til en dr. Kislov, som skulle deltage i en møderække arrangeret af Kristne for Fred. Den sovjetiske Fredskomité har netop udtalt, at Danmark handler i klar modstrid med slutdokumentet fra Helsinki. Det sovjetiske pressebureau APN oplyser i tilgift, at fredskomiteen i Moskva er forundret, og at regeringens visum-nej er "et forsøg på at hindre fortsatte kontakter mellem repræsentanter for den sovjetiske offentlighed og danske fredsorganisationer".
Nu har regeringen faktisk tilladt en sovjetisk præst indrejse, så helt afbrudt er kontakten altså ikke. Begrundelsen for, at Kislov ikke fik visum, er sandsynligvis, at man anser ham for dobbeltorganiseret i KGB og kendte sovjetiske agenter har til tider ikke fuld bevægelsesfrihed i den vestlige alliances lande. Hvis det er baggrunden, kan regeringens holdning kaldes forståelig, men specielt kløgtig er den ikke.
Politiets Efterretningstjeneste har utvivlsomt kapacitet til overvågning af en dr. Kislov, så han ikke begår noget særligt konspiratorisk under sit ophold. Formodentlig holder man øje med den allerede ankomne præst, der, selvom han ikke er registreret, sagtens kan arbejde for KGB. Så det er ikke umiddelbart indlysende, at dr. Kislov ville udgøre en specielt stor trussel mod Danmarks sikkerhed. Der er endog gode grunde til, at man lader selv en KGB-organiseret Kislov besøge landet. Som bl.a. journalister og vestlige embedsmænd af erfaring ved, er KGBs folk velorienterede, og de udtaler sig friere end mere skræmte eksistenser fra Sovjetunionen. Så også dr. Kislov kunne yde et værdifuldt bidrag til debatten her i landet. Danske borgere har ikke brug for formyndere, der udvælger hvilke røster, de må høre.
MEN NU, hvor undertrykkelse af menneskerettigheder er blevet bragt på bane, og da denne spalte endnu har lidt plads til overs, er der et par andre aktuelle sager, som sådan set også er alvorlige. Russernes interesse for de kår, danske fredsaktivister har, modsvares næsten ganske af interessen for de russiske aktivisters forhold.
En lille gruppe sovjetiske borgere har i snart et år holdt liv i et fællesskab, som arbejder for fred og forståelse mellem blokkene. En af stifterne har netop givet et interview til det britiske venstrefløjsblad, New Statesman, hvori han beskriver målene. Gruppen ønsker øjeblikkelige forhandlinger med henblik på fastfrysning af atomarsenalerne. Desuden ønsker man et amerikansk-sovjetisk samarbejde med henblik på gensidig nedskæring af de militære budgetter – de således løsgjorte midler skal anvendes til forbedring af verden. Der er mange andre dristige forslag fra gruppen. Bl.a. stop for atomprøvesprængninger, forbud imod radioaktiv forurening af miljøet, begrænsning af det konventionelle våbenkapløb og de militære pagters opløsning.
Gruppen har fået problemer med myndighederne. Årsagen er tilsyneladende, at de ikke har fået dr. Kislov & Co’s blå stempel. Gruppens oprindelige talsmand, Sergei Batovrin, blev tvangsindlagt på et sindssygehospital. Han er senere blevet frigivet, men en ung lærer i gruppen, Oleg Radzinsky, blev arresteret i oktober, og han er fortsat tvangsindlagt. Myndighederne har endvidere konfiskeret anti-krigsmalerier samt en fotoudstilling, som beskrev bevægelsen for atomnedrustning i Vest. Derudover er gruppen blevet tilsvinet i medierne og dens medlemmer har flere gange fået husarrest.
Hvorvidt det er Danmark eller Sovjetunionen, der groft forgriber sig imod fredsaktivisters muligheder for fri udfoldelse, kommer selvsagt ud på ét. Fredsbevægelsen er international. Den kræver ikke nogen myndigheds blå stempel på sine medlemskort. Og den er forenet med solidaritetens dyrebare bånd. Alle fredsaktivister forstår betydningen, når Sergei Batovrin siger: "Verdens skæbne bygger på, at hvert eneste menneske forstår, at en fredelig fremtid til forudsætning har en fredelig kamp for retten til fredskamp".
ELLER MÅSKE er det kun næsten alle aktivister, der forstår betydningen. Hvis man skal dømme efter artiklen af E.P. Thompson, som blev beskrevet i gårsdagens avis [i], så har den ærværdige historiker mødt nogle "søvngængere" i fredsbevægelsen, som har gjort ham dybt deprimeret. "Det forfærder og overrasker mig, at der skulle være nogen som helst tøven i den vestlige fredsbevægelse, inden man kommer til gruppens forsvar", skriver Thompson i et anfald af utålmodighed.
Thompson har dystre visioner. Han frygter, at fredsbevægelsen i raketkampens hede glemmer stridens politiske aspekter. Øjeblikkets had til NATO, Reagan, Thatcher og Schlüter kan meget nemt overskygge aktivisternes erkendelse af, at der også er drevne magtmennesker og militarister i Øst. Fredsbevægelsens muligheder for sejr ligger i en "afspænding fra bunden" – et nyt fællesskab mellem mennesker i Øst og Vest, som ikke styres af regeringer. Hvis man i de vestlige lande ser, at Øst bag en sky af "fredsforslag" blot styrker ensretningen og fortsætter oprustningen, da vil den vestlige fredsbevægelse dø hen. Den vil blive angrebet, den vil blive isoleret – og vigtigst af alt, dens aktivister vil selv tabe troen på, at verden kan ændres.
Thompsons analyse er nøgtern, men både fredsbevægelsen og Andropov er sikkert klogere end Thompson regner med. Hvis den sovjetiske leder virkelig er så velorienteret i den vestlige verdens forhold, som mange hævder, så erkender han nok snart, at den seneste tids undertrykkelse af uafhængige fredsaktivister i diverse Østlande styrker NATOs stilling. For det er vel ikke sådan, at Andropov gerne ser den vestlige fredsbevægelse begrænset til en lille klike Moskva-tro?
Og danske sygeplejersker samt de kristne for fred og nedrustning, som med "stor forbavselse og indignation" har fordømt regeringens "kold-krigeriske" nej til dr. Kislov, har selvsagt et moralsk engagement, som også omfatter de sovjetiske fredsaktivister, der sultestrejker i disse dage. Det er blot tidspresset i forbindelse med det aktuelle arrangement, som har udskudt solidariteten med uafhængige fredsaktivister i Øst lidt endnu. JD
[i] Se Jørgen Dragsdahl. "Alliancefri fredsbevægelse skærper kritik af Sovjet". 23. februar 1983
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|