Trykt i Information 25. juli 1984
Charta 77 angriber nærsynet og dekadent pacifisme i Vest
Hilsen fra systemkritikere i Tjekkoslovakiet til END-konferencen, [i]
Af JØRGEN DRAGSDAHL
Informations udsendte medarbejderPERUGIA i JULI – Fredsaktivister, som vil begrænse bevægelsen til kamp imod våbensystemer, erkender ikke de ydre omstændigheder, som dikterer rustningspolitikken, og derfor gør de sig skyldige i "nærsynet" og "dekadent" pacifisme, som fratager bevægelsen dens åndelige og demokratiske værdi, erklærer de autoriserede repræsentanter for den tjekkoslovakiske systemkritiske gruppe Charta 77 i en hilsen til END-konferencen i Perugia.
Gruppen har i flere år gennemført en meningsudveksling med nogle vesteuropæiske fredspolitiske grupper gennem åbne breve. Korrespondancen har udviklet sig fra generelle erklæringer til stadigt mere præcis dialog, hvor man diskuterer det indledte samarbejde. Der er også sket en betydelig tilnærmelse mellem parternes standpunkter.
Det åbne brev, som er på seks tæt beskrevne sider, kalder fremvæksten af den nye fredsbevægelse i Vest for en større milepæl "også i vore bestræbelser for opnåelse af mere demokratiske og frie forhold i vor del af Europa".
Retfærdig fred
"Vi vil gerne i den forbindelse fremhæve, at det endnu ikke er lykkedes for de europæiske befolkninger at opnå en retfærdig fred med værdighed, at vi stadig 40 år efter Den Anden Verdenskrigs afslutning lever i et kunstigt delt Europa, samt at følgerne af denne deling fortsat udgør en voksende trussel for hele verden", hedder det videre. "En sådan tilstand er uacceptabel. I accepterer det ikke, hvad der er en af årsagerne til, at vi føler, at vi står jer nær".
Charta 77 finder et fællesskab i den vestlige fredsbevægelses "spontane afvisning af politik, som bygger på militær magt, hvorved stater påtvinger andre nationer og egne befolkninger deres vilje". Man støtter tilbagetrækning af amerikanske og sovjetiske soldater fra Europa, fordi det er nødvendigt med en omvurdering af den politik, der holder militære blokke i live; fordi man må bryde troen på militær og strategisk balance – ikke folkenes frie vilje; og fordi det er nødvendigt at gøre op med arven fra Anden Verdenskrig og virkeliggøre Helsinki-aftalernes virkelige mening.
Dårlige erfaringer
Efter en kritik af nærsynet og dekadent pacifisme henvises til de kedelige erfaringer, man i Tjekkoslovakiet har med stræben efter fred for enhver pris (München-forliget). Invasionen i 1968 blev også anset for et "trafikuheld på vejen til afspænding".
"Der er stadig folk med enkle hjerner, som i kampens hede i forbindelsen med NATO-moderniseringen, anser Charta 77 for en slags krigsophidsende gruppe. I den forbindelse vil vi blot sige, at på grund af vor stats geografiske placering i frontlinjen for en mulig konflikt, ville en sådan holdning hos os være ensbetydende med en højt udviklet selvmorderisk tendens".
Man afviser også, at man, som bl.a. nogle systemkritikere i Øst, anser fredsbevægelsen for et produkt af udenlandsk ideologisk manipulation eller hysterisk eskapisme. Den er udtryk for "en dyb ansvarsfølelse hos borgere, som ikke tøver med at tage stilling i menneskehedens navn og for dens fundamentale værdier".
Men, skriver Charta 77, "dialog er mere end udveksling af elskværdighed". Fredsbevægelsen vil "ophøre med at være det den bør, i det øjeblik, hvor høflighed og diplomati får overtaget". Derfor vil man fortsætte sin kritik af nogle tendenser i den vestlige fredsbevægelse.
Konkret henvises til sidste års fredskonference i Prag. Man værdsætter, at enkelte delegerede under møderne nævnte Charta 77 positivt. Men man beklager stærkt, at en delegeret fra Vestberlin sagde, at systemkritikernes situation ikke er en sag for fredsbevægelserne, og at emnet kunstigt er blevet inddraget af antikommunister. Især beklager Charta 77 sig over, at denne udtalelse blev hilst med stormende klapsalver.
Det er gruppens opfattelse, at repræsentanter for den vestlige fredsbevægelse med "temmelig liberale" synspunkter også deltog i bifaldet eller ikke protesterede, fordi de mener, at politiske spørgsmål og forskelle i syn på demokratiske værdier ikke har plads i fredsbevægelsen, fordi det eneste af betydning for menneskeheden er at undgå atomkrig.
Fiasko
Det er en tendens, som udgør en indrømmelse til konservativ opfattelse af fredelig sameksistens, hedder det videre. Det er en opfattelse, som hyldes af de, der ikke har tillid til deres egne befolkninger. Det er også en opfattelse, som smuldrer "for øjnene af os". Man henviser til nedrustningsforhandlingernes sørgelige skæbne. "Det er ikke en vej ad hvilken fredsbevægelsen vil opnå sine langsigtede mål". Den eneste udvej er en politik, som forener alle de, "der virkeligt er imod den nukleare galskab i en mægtig demokratisk koalition, som udtrykker de europæiske befolkningers autentiske ønsker".
Det åndelige grundlag for denne koalition ligger i ønsket om at ophæve Europas deling ideologisk og politisk – i en inspiration, som bygger på erkendelse af, at fred og demokrati er uadskillelige størrelse; at det er naivt, hvis man tror, at fred kan bygges på demokratiske rettigheders ruin; at retfærdighed, frihed og menneskelig værdighed er grundlæggende værdier, som er hævet over bekymring for biologisk overlevelse.
Gennembruddet for denne bevægelse kommer, når "vi frit kan mødes omkring et bord i Prag".
Man afslutter brevet med et håb om, at der efterhånden kan udvikles en fælleserklæring, som nogle af de vestlige fredsgrupper og de uafhængige i Østeuropa kan stå sammen om.
[i] Læs også artiklen Gladiatorkamp mellem ledende aktivister fra Øst og Vest, trykt i Information 25. juli 1984
END-bevægelsen bygger på European Nuclear Disarmament appellen fra april 1980, skrevet af bl.a. den britiske historiker E. P. Thompson. Heri hed det: "Vi må begynde at handle på en måde, som om et neutralt, forenet og fredeligt Europa allerede eksisterede. Vi må lære at være loyale, ikke over for 'Øst' eller 'Vest', men over for hinanden, og vi må se bort fra de forbud og begrænsninger, som de nationale stater pålægger os."
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|