Trykt i Aktuelt 11.september 2000 - se også to andre artikler herom

Ny udvidelse af NATO kan udløse katastrofe

BALTERNE I NATO. Den tidligere russiske premierminister Jevgenij Primakov mener, NATO klart har forstået, at balterne ikke bør optages.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Normalt ville sådan et svar blot blive kaldt arrogant. Men den 71-årige tidligere chef for Ruslands efterretningstjenester, tidligere udenrigsminister og tidligere premierminister repræsenterer så meget magt, at selv vage ord har vægt. De bliver til gåder, som giver stof til analyse og påvirker store magters reaktioner.

Primakov spiller meget bevidst på, at han godt kan være en russisk sfinks. I den græske mytologi kvalte sfinksen dem, der ikke kunne løse dens gåder. I tilfældet Primakov kan det også gå meget ilde, hvis man ikke tolker ham korrekt. Han anses for arkitekten bag Ruslands udenrigspolitik, og han har utvivlsomt en rådgivende funktion for præsident Putin. 

Så det har ikke kun historisk interesse, at Primakov, da hans udspørger holder fast ved de "katastrofale" følger af balternes optagelse i NATO, løfter en flig af hemmelighedskræmmeriet fra forhandlinger mellem Alliancen og Rusland. Da han var udenrigsminister indgik Rusland og NATO i maj 1997 en aftale, som udgør fundamentet for samarbejde. Det var, påpeger han, et forsøg på at "imødegå alle de negative konsekvenser" af NATO’s udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn. Han fremhæver også, at teksten, efter russisk ønske, lover, at NATO hverken vil placere atomvåben eller allierede tropper permanent på de nye medlemmers territorium [i].

Men det er ikke alt. Nok accepterede Rusland den planlagte udvidelse i Centraleuropa. Men Primakov antyder, at man til gengæld nåede en forståelse, som gælder de baltiske lande. "Under disse forhandlinger forstod vore modparter helt klart, at der er en rød linie, som ikke bør overskrides, mellem denne udvidelse i Centraleuropa og en mulig udvidelse af NATO til også at omfatte forhenværende sovjetiske republikker".

Russisk modreaktion

Men kan russiske trusler tages alvorligt? Er sandheden ikke, at Rusland slet ikke har magt til at sætte bag sine ord? Og at Rusland igen og igen har bøjet sig, når Vesten holdt fast?

Spørgsmålene behager ham næppe. Det venlige glimt i øjnene forsvinder. Lignende spørgsmål, rejst af russere, lå bag den ændring af landets udenrigspolitiske linie, som han selv gennemførte. Målet var, at Moskva igen skulle være et respekteret og frygtet magtcenter.

"Jeg vil foreslå, at det er ukorrekt, hvis man antyder, at Rusland vil acceptere alt, som Vesten gør", svarer han. "Rusland forandres under indtryk af Vestens initiativer".

"Og i hvilken retning forandres vi så? Antallet af dem, som anser sig for neo-isolationister, vokser. De erklærer, at vi bør tænke meget mere på os selv. Der er nogle af dem, som mener, at vi bør udbygge vore militære relationer til andre lande. Der er en del af dem, som mener, at vore militære udgifter bør vokse stærkt".

"Men det er ikke i Ruslands interesse, og det er ikke i nogens interesse. Men til tider skubbes vi i den retning", erklærer Primakov.

Og så understreger han, at Rusland rent faktisk har reageret skarpt på nogle vestlige initiativer, for eksempel bombardementerne af Jugoslavien sidste år. Da blev samarbejdet med NATO afbrudt. "Så, når det gælder fortsat udvidelse af NATO, så mener jeg ikke, det tjener Europas sikkerhed, at de tidligere sovjetiske republikker kommer med. Opgaven, som vi står foran, gælder genoprettelse i videst muligt omfang af relationerne mellem Rusland og NATO".

Raketskjold til hinder

En anden hindring for Øst-Vest samarbejde er USA’s planlagte anti-raket-system, som ifølge Primakov er rettet mod Rusland og Kina. Igen og igen fremhæver han betydningen af den såkaldte ABM-traktat fra 1972, som forbyder et anti-raket-system.

Traktaten giver et fundament for, at man kan gennemføre nedrustning af atomarsenalerne, siger Primakov, og han advarer mod ny atomoprustning, hvis ABM-traktaten bliver sagt op. Russiske repræsentanter har flere gange antydet, at en af Ruslands modreaktioner kan blive opsigelse af INF-traktaten fra 1987 med forbud mod mellemdistance-raketter. Eksempelvis sagde Sergej Ivanov, som er leder af præsident Putins sikkerhedsråd, 9. juni ifølge telegrambureauet AFP, at "et passende modtræk er brug af mellemdistance-raketter". Hvis USA "bryder" ABM-traktaten, så vil andre traktater om atomvåben "herunder aftalen om mellemdistance-raketter blive opsagt".

Noget tyder endog på, at Rusland forbereder sig aktivt på denne mulighed. Ifølge det amerikanske forsvars-ugeblad, Defense News, har Ruslands ledende institut for konstruktion af raketter udviklet en ny udgave af SS-20-raketten, som kan rettes mod Europa.

Men vil Rusland med en sådan trussel ikke netop kaste Europa i armene på USA? Vil det ikke være i strid med netop Primakovs egne bestræbelser for udvikling af en multi-polær verdensorden med flere magtcentre, som kan svække USA’s globale overherredømme?

Som vil han undgå enhver misforståelse slår Primakov, som hidtil har talt russisk, over i engelsk: "Jeg kan svare med nogle meget korte sætninger. Hvis USA ignorerer den aftale, som blev underskrevet i 1972, så vil vi mene os selv frit stillet i forbindelse med alle andre aftaler. Vi vil overveje, hvilke der tjener os, og hvilke der ikke tjener os. Det er os, som vælger. Jeg fremhæver ikke hermed mellemdistance-raketterne. Jeg udtaler mig generelt angående vores holdning, angående muligheden for reaktion".

"Og når det gælder mellemdistance-raketter, så er der ikke nogen officielle udtalelser angående det emne. Der har været diskussioner om emnet. Det er også blevet rejst i Dumaen (parlamentet)," siger Primakov.

Samtalen med Primakov, som var inviteret til Danmark af bl.a. Aktuelt, blev bragt i flere afsnit. Se også fra samme dato USA risikerer atom-kaos samt fra 9. september 2000: Thule: Venter dansk nej til USA’s raketskjold

---

[i] Primakovs opfattelse af Rusland-NATO aftalen er ikke helt korrekt, idet NATO’s løfte er knyttet til, hvad man for indeværende så behov for.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.