1. december 2014 - Publiceret på dragsdahl.dk

 

Bent Jensens brud på tavshedspligten

Af JØRGEN DRAGSDAHL
 

Bent Jensen har misbrugt sin adgang til PET's arkiver, idet han gennem en årrække systematisk har brudt sin tavshedspligt. Da Troels Toftkær påpegede dette i Weekendavisen, reagerede Bent Jensen 28. november 2014 med trusler, idet han kaldte Toftkærs læserbrev strafbart, injurierende. Derfor fremlægges her en række skrivelser og kendelser fra Politiets Efterretningstjeneste, Byretten i Svendborg og Justitsministeriet.  Materialet omfatter brud på forvaltningsloven, retsplejeloven og straffeloven.

I forbindelse med adgang til arkiverne i Politiets Efterretningstjeneste har Bent Jensen systematisk, over en længere årrække, brudt sin tavshedspligt og ignoreret retningslinjer for omgang med arkiverne. Hans misbrug af arkivadgangen har været så vidtgående, at Politiets Efterretningstjeneste endog mener, at straffeloven er blevet brudt og tjenesten har, dog uden resultat, bedt Forsvarsministeriet ophæve hans sikkerhedsgodkendelse.

Som grundlag for ovenstående fremlægges her en række dokumenter, der delvist er blevet overgivet til Retsudvalget af PET, delvist er udleveret fra PET ved hjælp af offentlighedsloven.

Dette skridt er nødvendigt, fordi Bent Jensen i Weekendavisen for 28. november 2014 angriber Troels Toftkær. Denne har ugen før fået bragt et læserbrev med de konstateringer, som her indledningsvis er gentaget. Jensen hævder under overskriften ”Løgn over løgn”, at Toftkær gør sig skyldig i ”en endog stærkt injurierende sigtelse”.

Jensen har bare det problem, at det er meget nemt, hvis man vil føre sandhedsbevis. Det ved han i øvrigt nok, fordi han selv er i besiddelse af bevismaterialet og det er fremlagt under den retssag, som jeg har anlagt mod Bent Jensen – senest i forbindelse med en processkrivelse til Højesteret den 15. juli 2014.

Helt tilbage i 2004 underskrev Bent Jensen nogle retningslinjer fastsat af Statsministeriet, hvoraf det fremgår, at han ikke vil kunne anvende materiale omfattet af tavshedspligten ”med mindre der opnås samtykke fra udstederen”. Dette samtykke indhenter han aldrig i de følgende år.

Materialet herunder er ikke kun interessant, fordi det indgår i injurie-retssagen eller belyser Bent Jensens adfærd. Det er også en kilde til belysning af, hvad man i Danmark på højt juridisk niveau forstår ved ’’privatlivets fred’’ – og hvordan man fra politisk hold sætter andre hensyn højere.

Første brud

Bent Jensens første offentlige brud med tavshedspligten skete i en artikel bragt i Jyllands-Posten den 14. januar 2007. Heri påstod han, at PET anså mig for KGB-agent.  Artiklen, som Jyllands-Posten bragte, var ændret noget i forhold til en artikel, som Bent Jensen først havde sendt avisen. Denne artikel er kun kendt uden for avisen via en opsummering, som jeg modtog og videresendte til PET.

PET har først analyseret de to tekster i en skrivelse dateret 29. januar 2007. Efter indhentning af flere oplysninger, herunder høring af Bent Jensen, udarbejder PET en konkluderende skrivelse dateret 30. april 2007. Af skrivelserne fremgår, at Bent Jensen har brudt sin tavshedspligt, og i den forbindelse modtager han en kraftig advarsel. (PET’s påtale af Bent Jensens brud på tavshedspligten. Link til dokument)

Jensens protester afvises

Med en række breve til Justitsministeriet protesterer Bent Jensen mod PET’s påtale af hans aftalebrud. Ministeriet stadfæster ved brev af 6. december 2007 vurderingen fra PET.

Det var Justitsministeriets vurdering, at artiklen i Jyllands-Posten ikke indeholdt oplysninger, som stammede fra klassificerede dokumenter, men ministeriet fandt, at Bent Jensen med indsendelsen af det oprindelige udkast til Jyllands-Posten havde videregivet ”flere" oplysninger fra klassificerede dokumenter. Justitsministeriet fandt også, at Bent Jensen ikke "har været berettiget til" at anføre, at "PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent". Konkluderende skrev Justitsministeriet, at "De ved dels at have videregivet oplysninger fra klassificerede dokumenter, dels uberettiget at have videregivet fortrolige personoplysninger har tilsidesat vilkårene for Deres arkivadgang samt det tavshedspålæg, De modtog den 4. maj 2005 fra Politiets Efterretningstjeneste”. (Justitsministeriet bekræfter brud på tavshedspligt. Link til dokument)

Jensen protesterer igen – og afvises igen

Justitsministeriets afgørelse blev imidlertid hverken accepteret af Bent Jensen eller indbragt for domstolene, så han kunne få en uafhængig vurdering. Han protesterede i adskillige skrivelser og havde møde med justitsminister Brian Mikkelsen. I en skrivelse af 19. februar 2009 stadfæster Justitsministeriet endnu engang PET’s påtale og vurdering, idet Bent Jensens seneste indvendinger også afvises.

Ministeriet skriver: ”Afgørende for, at De efter Politiets Efterretningstjenestes og Justitsministeriets opfattelse har overtrådt tavshedspålægget er således, at der er videregivet oplysninger om en enkeltpersons mulige strafbare forhold, hvilket – som nærmere omtalt i Politiets Efterretningstjenestes og Justitsministeriets breve af 30. april og 6. december 2007 – må anses som en uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger om en enkeltperson”. (Justitsministeriet gentager påtale af brud. Link til dokument)

Jensen optrapper brud

På trods af disse påtaler fortsætter Bent Jensen med beskyldninger, som udbygges ved hjælp af dokumenter, der er fremlagt for Byretten i Svendborg. Retten besluttede ved en kendelse af 25. september 2008, at dokumenter fra PET’s arkiver skulle fremlægges bag lukkede døre. Kendelsen blev stadfæstet af Højesteret den 17. april 2009. Forbuddet gentages af retten hver gang, at dokumenter fremlægges.

I en artikel i Jyllands-Posten den 18. juli 2009 gengiver han eksempelvis indholdet i et dokument, som for Retten har fået betegnelsen P13. Da vi gør Retten i Svendborg opmærksom på dette brud, gentager retten den 12. februar 2010, at der ikke må ske offentlig gengivelse af indholdet i de under sagen fremlagte afklassificerede dokumenter. (Retten i Svendborg gentager forbud. Link til dokument).

Retten truer Jensen med straf

Trods denne gentagelse af forbuddet offentliggør Bent Jensen 9. marts 2010 på hjemmesiden for Center for Koldkrigsforskning en pjece, der i meget vidt omfang citerer fra dokumenter, som er fremlagt bag lukkede døre. Under retssagen vil Bent Jensens sagfører læse op fra pjecen, men det forbyder domstolen den 28. april 2010 under henvisning til, at Bent Jensen med sin offentliggørelse muligvis har brudt retsplejeloven. (Byretten ser muligt brud på retsplejeloven. Link til dokument).

Alligevel udgiver Bent Jensen i strid med Højesterets kendelse af 17.april og det stadigt gentagne forbud i oktober 2010 et 10 siders supplement til den førnævnte pjece, hvori mængden af offentliggjorte fortrolige oplysninger mangedobles.
Lignende offentliggørelse sker i en bog af Bent Jensens juridiske konsulent, Ole Hasselbalch. Materialet indgår endog i en eksamensopgave på Roskilde Universitetscenter.

Advokat får uberettiget kendskab

I et brev dateret 29. september 2010 anmoder Bent Jensens advokat, Karoly Németh, PET om aktindsigt i en række dokumenter. Ifølge PET gør han i den forbindelse brug af klassificerede oplysninger, som han ikke har berettiget adgang til. Omfanget af de klassificerede oplysninger fremgår af brevet efter, at PET har overstreget alt, som er klassificeret – brevet blev i denne form udleveret til dagbladet Information. (Karoly Németh’s brev til PET. Link til dokument).

I et svar på brevet fra Németh konstaterer PET, at brevet indeholder klassificerede oplysninger. Man tilføjer: ”Det er således en overtrædelse af tavshedspligten, hvis sådanne oplysninger videregives til personer uden for den offentlige forvaltning. Det følger endvidere af straffelovens §§ 152 og 152d, stk. 3, at det er strafbart uberettiget at videregive fortrolige oplysninger, herunder oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed”. Også dette brev er udleveret fra PET ud fra offentlighedsloven. (PET påpeger brud på straffeloven. Link til dokument).

Németh protesterer efter avisomtale mod PET’s brev, idet han mener, at Bent Jensen kan informere ham, så han kan spørge præcist til dokumenter fra arkivet. Dette argument afviser PET den 8, februar 2011. (PET gentager påtale af lovbrud. Link til dokument).

PET vil ophæve Jensens sikkerhedsgodkendelse

Samtidigt kører endnu en sag med udveksling af skrivelser, fordi PET den 9. december 2010 bad Forsvarsministeriet ophæve Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse. Det sker bl.a. med henvisning til, at når Bent Jensen har omtalt dokumenter, har han trods påbud derom ikke oplyst, at dokumenterne måske ikke indeholder PET’s institutionelle opfattelse, og han har desuden igen offentliggjort klassificerede oplysninger. (Brev fra PET til Forsvarsministeriet. Link til dokument).

Det vides, at PET ikke fik ophævet sikkerhedsgodkendelse, men begrundelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste er fortsat fortrolig. Det vides, at Forsvarsministeren personligt var inddraget og at bl.a. MF Søren Krarup gik ind i sagen.

Mange flere brud

Der er i øvrigt mange flere tilfælde, hvor Bent Jensen har brudt sin tavshedspligt. Det er bl.a. sket under retssagen ved Østre Landsret. Omtale kan dog ikke ske uden offentliggørelse af klassificerede oplysninger, men bruddene er beskrevet i en processkrivelse til Højesteret dateret 15. juli 2014.

Tilbage står en vis undren over, at Bent Jensen aldrig er blevet straffet for sine gentagne brud. Måske er forklaringen, at de alle fandt sted under en regering, som var i afhængighedsforhold til Dansk Folkeparti, der var og er Bent Jensens primære støtteparti.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.