Global
sikkerhedspolitik Jørgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner. Her bringes et udvalg af artikler, foredrag, mm. om emnerne USA, Irak, terrorisme, atomvåben, den kolde krig. |
Hjem | CV | Kontakt | Foredrag | Artikler | Bøger | Radio |
Søg på Dragsdahl.dk |
English |
|
Foredrag Hvordan skal Danmark omstilles til det globale samfunds værdier? I samarbejde med Den Flyvende Højskole tilbyder Jørgen Dragsdahl foredrag til læreanstalter mm. Det centrale spørgsmål, som udgør den røde tråd i disse tilbud, er: Den Flyvende Højskole er oprettet, fordi vi mener, at et multikulturelt perspektiv skal spille en større rolle i undervisning og samfundsdebat. Vores grundholdning er, med den romerske digter Terents, at intet menneskeligt er os fremmed. Vores målsætning er at bidrage til dannelse af verdensborgere. Bag Den Flyvende Højskole står en række kunstnere og debattører med rødder i mange forskellige kulturer. Denne gang har vi fire tilbud, som gælder foråret 2009. 1. Vi vil
ta’ Danmark tilbage 1. Vi vil ta’ Danmark tilbage top Sangerinden Natasja sagde: Giv os Danmark tilbage! Vi stiller spørgsmålet: Hvad er det for et Danmark, som vi skal have tilbage? Og hvordan skal det ske? For os er tidens helt store udfordring, at vi skal være "verdensborgere" - altså, som filosoffen Peter Kemp siger, være mennesker, der "tager nutidens store brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for hele menneskeheden". Som mennesker har vi det fælles, at vi bor i Danmark, men nu skal vi klare os i en meget større verden med store og fremmedartede udfordringer. Danmark er blevet et multikulturelt samfund, men vi skal ikke bare leve sammen med vores indbyrdes forskelle. Vi skal også lære af hinanden, så vi kan udvikle hinanden og Danmark - samt bidrage til en fælles indsats mod globale udfordringer. En vigtig forudsætning er, at vi når frem til en fælles forståelse af, hvad en dansker er - og at vi har redskaber, så vi kan påvirke verdens gang. "Vi vil ta’ Danmark tilbage" er et projekt, hvor vi på tværs af mange skel søger svar. Vi tilbyder et debatoplæg, som mixer rap, monolog og kort foredrag af henholdsvis musikeren Ali Sufi, skuespillerinden Khadije Nasser og journalisten Jørgen Dragsdahl. Vi foretrækker, at mindst to timer bliver afsat – én time til oplæg, én time til debat. Pris 5.000 kroner, som også dækker transport. Ali Sufi har iransk baggrund og er hovedmanden bag gruppen Rap Moves. Han er rollemodel for Københavns Kommune. Han studerer samfundsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter med speciale i etniske minoriteters brug af "rap" til samfundskritik. Khadije Nasser har palæstinensisk baggrund og er skuespiller i C:ntakt samt kendt fra mange debatindslag i nyhedsmedierne. Hun er rollemodel for integrationsministeriet. Og studerer antropologi ved København Universitet. Jørgen Dragsdahl har siden 1960’erne været journalist med fokus på international politik. Han har arbejdet for bl.a. dagbladet Information, Weekendavisen, Aktuelt, Danmark Radio og militære tidsskrifter, bl.a. Hjemmeværnsbladet. Dragsdahl har i de seneste år også været lærer på henholdsvis Krogerup Højskole og Europahøjskolen. For mange unge er "rap" blevet redskabet, når de vil formidle deres meninger. Vi åbner døren til denne nye kultur. Musikeren Ali Sufi – eventuelt suppleret med nogle af hans venner – giver smagsprøver og fortæller, hvordan man selv kan komme i gang. Prisen for to timer starter ved 2.000 kr eksklusiv transport. Besøget kan udvides med rap workshops, så eleverne selv bliver aktiveret. Lyt til Ali Sufi’s musik på www.bandbase.dk/alisufi Han udsender i foråret en ny CD, "Eksil mentalitet". Hvad betyder indsættelsen af Barack Obama for Danmark? Efter adskillige hundrede års frihedskamp, er sorte amerikanere nået så langt, at en afro-amerikaner nu sidder i Det Hvide Hus. Forventningerne er store – også uden for USA. Det er udsigt til, at USA, som i flere årtier har været præget af konservatisme, nu vil ændre sig i progressive retning. Selv i Danmark får etniske mindretal inspiration fra budskabet: "Yes, we can". Jørgen Dragsdahl, som i 60’erne og 70’erne deltog aktivt i den sorte frihedskamp, trækker de historiske linjer op og fortæller om udfordringerne, som Barack Obamas sejr har rejst. Dragsdahl har flere gange været korrespondent i USA og er medforfatter til bl.a. "Bushs Amerika" (Ræson, 2005). 4. Det nye Danmarks perler top Sammen med en perlekæde af gruppe kunstnere og debattører har vi stået bag meget succesrige weekend-arrangementer, hvor den nye generation af danskere med forældre, som er indvandret fra Asien og Afrika, kom til orde i dialog med tilhørerne. Vi tilbyder morgen og eftermiddag med debat og en aften med rap-musik, så taget løfter sig. Efter aftale med skolerne inviterer vi 10-15 debattører og musikere. Vejledende pris 10.000 kr for en hel dag.
|
www.dragsdahl.dk - E-mail: jorgendr@hotmail.com Ballerup. Danmark |