Atomvåben - (DEN KOLDE KRIG) - Leder i Information 14. april 1979

ANVENDELSE af atomvåben er utænkelig! Det har i et par årtier været holdningen i regeringskredse, store dele af offentligheden og selv hos nogle militærpersoner. Det grundlæggende argument var, at hvis en magt benyttede atomvåben, ville reaktionen blive udslettelsen af angriberen selv – sammen med resten af verden. På denne frygt bygger terrorbalancen.

Men atomkrig er ved at blive ganske ”tænkelig”. En stor del af Information handler i dag om atomvåben og deres mulige anvendelse[i]. Emnet er blevet aktuelt, fordi supermagternes atomvåben og deres syn på arsenalernes politiske anvendelighed i de seneste år har undergået en fundamental forandring. Klarest er det kommet frem i USA. Det skyldes bl.a., at det amerikanske samfund er langt mere åbent end det sovjetiske. Men det skyldes også, at det er USA, som fører klart i det teknologiske kapløb, der har muliggjort et ændret syn på atomvåben. Og det skyldes især, at det er USA, som har lidt et nederlag i en krig, hvor atomvåben ikke kunne anvendes af politiske og militære årsager.

PRÆSIDENT CARTERs toprådgiver[ii] i sikkerhedspolitiske spørgsmål taler åbent om atomvåbens politiske betydning. Han afviser ihærdigt, at USAs 30.000 atomsprænglegemer for en dels vedkommende er overkill – selv om nogle få hundrede bomber er nok til at lægge Sovjetunionen øde. I finansbladet Fortune dateret 23. april 1979 citeres han for følgende udtalelse: ”Jeg mener faktisk, at strategiske magtfordele kan omsættes til politiske fordele. Heraf udspringer betydningen af at bevare en militær stilling, der ikke er nummer to i forhold til nogen anden.”

Derfor er han tilhænger af nye amerikanske våbensystemer, der vil være de sovjetiske langt overlegne. Brzezinski står for en offensiv udenrigspolitik, der skal give USA afgørende indflydelse på udformningen af en ny verdensorden. Han og mange andre amerikanske strateger mener, at USA kun kan spille en sådan rolle, hvis verden tager den amerikanske atomslagstyrkes anvendelighed alvorligt.

Denne udvikling afspejles efterhånden i så mange analyser, avisrapporter og interviews, at det er ganske forunderligt, at der her i landet ikke er større røre om spørgsmålet. I seneste udgave af det indflydelsesrige tidsskrift Foreign Policy beskæftiger Leon V. Sigal fra det amerikanske udenrigsministerium sig således med de amerikanske eksperters debat. ”Hvad der er på spil”, skriver han, ”er en fundamental omvurdering af USAs strategiske tænkning og en voksende accept blandt amerikanske strateger af ideen om at udkæmpe en atomkrig ... Denne nye diskussion er ikke udtryk for et overfladisk skifte i doktriner. Den afspejler ændringer i programmerne for bombemål og våbenanskaffelser i de væbnede styrker.

DANMARK er med i denne udvikling. Det danske militær kan benytte atomsprænglegemer i sine våbensystemer og soldaterne trænes faktisk i deres brug. Den amerikanske forsvarsminister Harold Brown har endog understreget, at de nye F-16 fly vil give Danmark mulighed for brug af atomvåben.

I flere NATO-lande er man ikke begejstrerede over de amerikanske strategers fantasifuldhed. På tysk initiativ har NATO netop oprettet en gruppe bestående af ledende udenrigsministerielle embedsmænd, der under amerikansk forsæde skal studere konsekvenserne for fremtidige aftaler om kontrol med oprustningen, hvis NATO anskaffer sig de nye taktiske atomvåben, som amerikanerne har foreslået.

Nogle af de mest kontroversielle nye våbensystemer er langtrækkende raketter, der fra vesteuropæisk område kan nå Sovjetunionen med atombomber. Der er blandt andet tale om en ny model af de allerede eksisterende Pershing raketter samt om de såkaldte cruise-missiler – førerløse jetdrevne superpræcise ”fly”. De kan få stor betydning for den militære balance i Europa og de er politisk kontroversielle. Et andet nyt våbensystem er den såkaldte neutronbombe, som præsident Carter i efteråret gav produktionstilladelse for – selv om man skjulte beslutningen bag en påstand om, at det blot er enkeltdelene, der produceres. Endelig er der en række andre moderniseringer af de taktiske atomvåben – bl.a. en ny type artillerigranater.

INGEN har bedre end Paul Warnke opsummeret årsagerne til, at disse nye våben er så farlige. Paul Warnke var indtil sidste efterår USAs chefforhandler under SALT og leder af afdelingen for rustningskontrol ACDA. I 1974 sagde han under en høring i Senatets udenrigskomite: ”I den udstrækning, at mini-atomvåben udsletter forskellen mellem konventionelle våben og atomvåben, sænker de atomtærsklen... I tilfælde af konflikt vil eksistensen af disse mindre, pænere, renere atomvåben muligvis medføre deres for tidlige og unødvendige brug... Og så snart atomtærkslen er overskredet kan optrapningsprocessen blive umulig at vende.”

Det er netop disse våben, som NATO nu overvejer at indføre. De taktiske atomvåben, NATO har haft siden 50erne, har altid været af tvivlsom værdi. Brug af dem ville med garanti udslette Europa, så de udgjorde ikke en særligt troværdig afskrækkende styrke i et forsvar af Vesteuropa - kun ved en offensiv, som beskrevet i den i dag offentliggjorte amerikanske plan, havde deres anvendelse en vis fornuft[iii]. Det farlige ved de nye våben er, at militære og civile myndigheder teoretisk kan tro, at de med fordel kan anvendes.

Denne tro har, mener de samme kredse, praktisk politisk betydning. En krig behøver slet ikke at være i gang. Disse våben har en anvendelsesmulighed blot i kraft af truslen om deres anvendelse. Deres eksistens kan styrke de vestlige lande i alle sammenhænge, hvor Øst og Vest konfronterer hinanden.

Som de amerikanske eksperter påpeger inde i bladet er hele dette felt fyldt med spekulationer og uvished. Ingen har praktisk erfaring med en atomkrigs forløb. Galskaben i den nuværende udvikling er så stor, fordi nogen faktisk tror, at der er fornuft i den. Og den samme logik kan føre til en atomkrig. Når det utænkelige bliver tænkeligt, kan det næppe undgås.

[i] Information bragte to helsider med bl.a. artiklerne ”Hvordan starter atomkrigen?” og ”Hvordan udkæmpes atomkrigen?”. Desuden beskæftigede andre artikler i den dags avis sig med atomvåben.

[ii] Zbigniew Brzezinski

[iii] Forsidehistorien, ”Amerikansk plan for offensiv atomkrig”, henviste til en operationsplan fra 1964, som cirkulerede i europæiske regeringskredse. En anonym amerikansk ekspert citeres for, at de grundlæggende principper ikke er forandret siden.