Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 2 april 2001 - Bragt parallelt med Truslen i samme nummer

Raketskjoldet

Selve ideen om et forsvar mod raketter har bred opbakning, men det har frygten for, at dens gennemførelse kan skabe større usikkerhed, også.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Døden kom uden varsel en stille aften i efteråret 1944, da London blev ramt af den første tyske V-2 raket.

Set i den store sammenhæng slog raketterne ikke mange ihjel i de følgende otte måneder – mindst 3.000 blev affyret og 5.000 mennesker dræbt. Men de spredte i langt videre omfang frygt, fordi ingen kunne vide, hvornår og hvor bomberne ville eksplodere.

Ifølge den britiske premierminister Winston Churchill påførte raketterne borgerne en psykisk byrde, som var tungere end luftangrebene i 1940-41. »Rakettens blinde, upersonlige natur medførte, at det enkelte menneske på jorden følte sig fortabt«, skrev han senere.

Det var et nyt terrorvåben, som blev født den aften. Siden fulgte den kolde krigs »terrorbalance«. Nu er truslen dukket op igen, fordi såkaldte slyngelstater måske vil anskaffe langtrækkende raketter, som kan nå mål i USA – og i Europa.

Med betydelig forsinkelse er truslen også dukket op i den danske politiske debat. Venstres formand Anders Fogh Rasmussen har kaldt det en »god idé«, at Bush-regeringen vil oprette et anti-raket forsvar og tilføjet: »Jeg har svært ved at forstå, hvorfor nogen kan have noget imod, at USA gerne vil forsvare sig imod slyngelstater«.

Den store folkelige appel i et "raketskjold" er, at det indeholder et løfte: Vi kan endelig blive befriet fra den psykiske byrde, som først blev lagt på briternes sind, og som siden har terroriseret menneskeheden.

Men det er alligevel en kendsgerning, at USA’s planer mødes med stor skepsis i hele verden. Selv mange folk, som går ind for selve ideen, er imod dens gennemførelse i praksis, fordi USA’s og resten af verdens sikkerhed kan blive mindre, hvis Bush-regeringen indfører et nyt forsvar. Mellem kritikerne af den nye præsidents projekt, som kun er kendt i råskitse, er to af Clinton-regeringens førende sikkerhedsrådgivere, Samuel Berger og Leon Fuerth.

Danmark tøver

Danmark skal formentlig spille en væsentlig rolle i et anti-raket våbensystem via radar-anlæg på den amerikanske base i Thule. Desuden er det muligt, at de europæiske NATO-lande også vil anskaffe et forsvar mod raketter.

Den danske sikkerhedsekspert Ole Wæver, professor ved Københavns Universitet, mener, at Danmark i den forbindelse står foran vores mest afgørende sikkerhedspolitiske beslutning siden den kolde krigs afslutning. Andre har sammenlignet betydningen med Danmarks optagelse i NATO og det danske nej til stationering af atomvåben her i landet.

Som optakt til en beslutning afholder folketingets udenrigspolitiske nævn i slutningen af april en høring med internationale eksperter. Nævnet har desuden planlagt rejser til Moskva og Washington. I maj følger en debat i selve folketinget. Regeringen har hidtil indtaget en afventende holdning. Man vil ikke tage stilling til USA’s anti-raket projekt før en konkret anmodning om brug af Thule kommer fra amerikanerne. Udenrigsminister Mogens Lykketoft har dog luftet en del skepsis, idet han blandt andet har påpeget, at et amerikansk forsvar mod raketter kan udløse et våbenkapløb i Asien.

Debatten har raset længe i USA. Clinton-regeringen ville oprette et begrænset, nationalt forsvar. De planer blev udsat for kritik af republikanerne, som ikke fandt dem vidtgående nok, og som præsidentkandidat lovede George W. Bush, at han vil indføre et mere omfattende forsvar. Bush-regeringen har endnu ikke fremlagt et konkret forslag, men hans foreløbige signaler har fremprovokeret en modreaktion. Den fremtrædende senator Joseph Biden holdt eksempelvis den 25. januar en tale med ikke mindre end 38 kritiske spørgsmål. Desuden er uafhængige eksperter vildt uenige, og det har udløst en styrtsø af bøger, rapporter samt både lærde og polemiske artikler.

En række europæiske lande har også taget hul på debatten. Tonen er generelt kritisk. Efter et meget grundigt forarbejde med rejser og høringer udsendte udenrigsudvalget i det britiske parlaments underhus sidste efterår en tyk rapport. En konklusion, som havde enstemmig opbakning, lød: »Vi anbefaler, at regeringen giver udtryk for den meget stærke bekymring, som i Storbritannien er kommet frem angående NMD (USA’s national raketforsvar – red.) ... Vi anbefaler, at regeringen opfordrer USA til at søge efter andre måder til at begrænse den trussel, som man (i USA – red.) ser«. Rapporten blev debatteret i underhuset den 15. marts, og da blev det klart, at "den stærke bekymring" fortsat har solidt fodfæste i det store flertal.

Seks forgæves forsøg

Der er historiske årsager til den udbredte skepsis. Forsvar mod raketter er langt fra en ny idé. Faktisk undersøgte USA første gang mulighederne kort efter, at V-2 raketten dukkede op. Siden 50’erne har USA seks gange haft konkrete projekter, som har slugt mere end 800 milliarder kroner og inddraget mange af nationens bedste hjerner. Og seks gange er disse projekter blevet aflyst, fordi de blev anset for både ineffektive og farlige.

En af veteranerne fra disse bestræbelser er Jack Ruina, som under præsident Kennedy i begyndelsen af 60’erne fik hovedansvaret for udforskning af anti-raket våbensystemer. Siden har han i adskillige regeringer arbejdet med det samme emne.

Ud fra sine erfaringer har Ruina allerede taget stilling til Bush-regeringens planer. Der er hverken »teknisk, økonomisk eller politisk nogen videre fornuft« i at stræbe efter oprettelse af et nationalt anti-raket forsvar, skrev han for nyligt. Faktisk vil det paradoksalt nok få følger, som er stik modsat de tilsigtede: spredningen af masseødelæggelsesvåben vil blive et større problem, verdens atomarsenaler vil vokse og sammenholdet i NATO vil blive svækket. »Vi kommer til at udskifte den temmeligt begrænsede trussel om angreb fra en lille fjendtlig nation med en langt større ved at provokere russerne og kineserne«, hævdede han.

Der er mange, også erfarne, forskere i den modsatte lejr. Teknologien udvikler sig så hurtigt, lyder det fra dem, at de seks mislykkede projekter ikke bør afskrække fra en ny indsats. Desuden tror en del af dem, at USA’s allierede i NATO samt Rusland og Kina vil acceptere Bush-regeringens projekt, så de varslede paradoksale følger aldrig bliver til virkelighed.

Problemerne

Centralt i overvejelserne hos både tilhængere og modstandere står fire emner, som blev fremhævet af præsident Clinton, da han sidste år den 1. september aflyste USA’s sjette anti-raket projekt:

Er truslen fra raketter reel? Kan et forsvar oprettes inden for rimelige økonomiske rammer? Har moderne teknologi gjort et tilstrækkeligt effektivt forsvar muligt? Vil det styrke USA’s sikkerhed? Clinton kunne ikke besvare alle fire spørgsmål med et klart ja.

Det er også spørgsmål, som interesserer USA’s allierede. De kan ikke blot lade hele affæren være en sag for USA. Et anti-raket våbensystem vil få store følger, på godt og ondt, for hele verdens sikkerhed, og derfor vil de meget gerne have indflydelse på amerikanernes overvejelser. Dertil kommer, at i det mindste Danmark og Storbritannien selv skal bidrage med baser på eget territorium. Baserne vil være oplagte mål for angreb, eventuelt med atomvåben. Endelig er det sandsynligt, at en række af USA’s allierede, deriblandt NATO-landene, vil få mulighed for deltagelse i et amerikansk produceret anti-raket forsvars-system, som de selv må finansiere.

Hvis andet end en snæver elite skal deltage i de europæiske landes overvejelser, vil både politikere og nyhedsmedier få en enorm opgave. Nogle iagttagere har godt nok sagt, at debattens udfald vil blive afgjort af nyhedsmediernes overskrifter. "Gale mullah’er truer Danmark" er så en overskrift, som sikrer ja til USA’s planer. "Amerikanske raketbaser til Danmark" vil bane vej for det modsatte udfald.

Men så snart man dykker blot en lille smule længere ned i emnet, dukker der nye lag op, hvor spørgsmål og svar kan pege i retninger, der rokker ved den hidtil erhvervede "viden". Her er ingen klare sandheder og lette løsninger.

Artiklerne var de første i en serie, som Hjemmeværnsbladet bragte. Se følgende udgaver.

Truslen - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 2, april 2001

Tro på raketskjold er ikke nok – Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 3, juni 2001

Anti-raket systemerne - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 3, juni 2001

Raketskjold kan skabe atom-anarki - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 4, juli 2001

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.