Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 3, juni 2001

Anti-raket systemerne

Forsvar planlægges i alle et angrebs faser.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Bush-administrationen kan vælge mellem en række våbensystemer, som skal bekæmpe fjendtlige raketter og deres bomber. De har forskellige opgaver, så jo mere ambitiøse anti-raket planerne er, desto flere systemer skal indgå.

Systemerne kan integreres, så forsvar bliver muligt i alle et angrebs faser - fra raketter med ildhale stiger op gennem atmosfæren, til deres bomber frigøres i rummet og til sidst trænger ned gennem atmosfæren mod målene. Fordi kortrækkende, mellemdistance og interkontinentale raketter fungerer forskelligt - blandt andet bevæger langtrækkende bomber sig ekstremt hurtigt sammenlignet med kortrækkende - kan ethvert forsvarssystem ikke anvendes mod alle typer angreb.

Ingen planlagte systemer har hidtil levet op til de oprindelige tidsplaner for teknisk forberedelse og afprøvning.

Våbensystemerne støtter sig til varslings- og sporingssystemer. Et amerikansk radaranlæg ved Thule spiller en central rolle i nogle tilfælde og et nyt anlæg skal bygges, hvis man ønsker endnu større effektivitet. USA arbejder også med nye satellitter (SBIRS-low), som skal bistå. Dette projekt er plaget af problemer, men skulle efter foreliggende planer være klar i 2011.

Til indsats i affyringsfasen vil flåden gerne udvikle Aegis-systemet, som oprindelig kun skulle beskytte skibe mod raketter. Man arbejder med en ny version, som kan beskytte et større lokalt område mod mellemdistance-raketter. Med ny radar og nye, meget hurtige raketter, er det håbet, at skibene fra omkring 2010 kan angribe interkontinentale raketter i affyringsfasen. Skeptikere forventer, at dette system først vil være klar i perioden 2014 til 2020.

Laser-kanoner på store fly er et andet projekt, som kan indsættes i affyringsfasen. Optimister forventer, at en version til brug mod mellemdistance-raketter kan være klar i 2007.

Clinton-administrationen planlagde opstilling af 100 forsvarsraketter i Alaska. De skulle angribe bomber i den mellemste fase, som foregår i rummet. Systemet var planlagt klar i 2006, men det er mindst et år bagud. Optimister tror dog, at en meget begrænset version, som bruger ringere teknologi end planlagt, kan være klar i allerede 2004.

Bomber kan i mellemfasen ude i rummet også angribes af laser-kanoner på satellitter. Afprøvning i rummet af en laser-kanon ventes i 2013.

Clinton-administrationen aflyste i 1993 et projekt, som den nuværende præsidents far i sin embedsperiode havde givet grønt lys for. Dette system, GPALS, bestod af et stort antal små satellitter, som skulle være klar til angreb på bomber. Måske vil det blive genoplivet, men produktionstiden er uvis.

Et system (THAAD), som lige uden for atmosfæren angriber bomber fra mellemdistance-raketter, er planlagt klar til 2008. Hvis USA bryder en aftale med Rusland, som begrænser THAAD-raketters fart, kan de måske bruges mod interkontinentale bomber, men tidsperspektivet er uvist. THAAD-systemet skal beskytte et område på få hundrede kvadratkilometer.

De fra Golf-krigen kendte Patriot-raketter er blevet udviklet videre til et system, som kendes under betegnelsen PAC 3. Det skal angribe bomber fra kort- og mellemdistance raketter, når de trænger ned gennem atmosfæren. Systemet kan måske være klar i løbet af et par år.

Artiklen var supplement til en artikel, "Tro på raketskjold er ikke nok". Artiklerne var led i en serie. Se også:

Raketskjoldet - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 2, april 2001

Truslen - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 2, april 2001

Tro på raketskjold er ikke nok – Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 3, juni 2001

Raketskjold kan skabe atom-anarki - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 4, juli 2001

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.