Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 3, juni 2001

Tro på raketskjold er ikke nok

USA’s forsvar mod raketter bygger på teknologi, som i vidt omfang hverken er udviklet eller afprøvet.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

USA’s opfindsomhed og fabelagtige gå-på-mod har velsignet vor tid med utallige teknologiske vidundere, som har gjort det engang ufattelige til en naturlig del af hverdagen.

Så forundringen i stemmen var sikkert ægte, da Michael Ehrenreich, udlandsredaktør ved Berlingske Tidende, under høringen i Udenrigspolitisk Nævn den 25. april om USAs raketskjold spurgte den amerikanske professor John Steinbruner: "Det er, som om de ikke tror så meget på teknologien"?

Steinbruner havde i sit indlæg kritiseret, at Bush-regeringen har besluttet oprettelse af et forsvar mod langtrækkende raketter, selv om teknologien ikke er klar. Ehrenreich påpegede, at da præsident Kennedy lovede en månelanding inden udgangen af tresserne og startede Apollo-programmet "da var de teknologiske muligheder der heller ikke, men hans vision skabte drivkraften, således at det blev iværksat".

Professoren svarede rapt igen, at Kennedy vidste, at månen ikke kunne skyde igen, og at den heller ikke kunne løbe sin vej. Han burde have tilføjet, at månen heller ikke kunne maskere sig.

Forskere protesterer

Tro på USA’s teknologiske formåen er en central drivkraft bag den politiske opbakning til udvikling af våbensystemer mod raketter. Men mange af USA’s mest fremtrædende videnskabsmænd deler ikke optimisternes tro i denne konkrete sammenhæng. Opsendelse af et bemandet rumskib til månen er barnemad sammenlignet med problemerne, som skal løses, når man under en krig skal ramme bomber, som bevæger sig med rasende fart gennem rummet og kan både skjule og forsvare sig.

Sidste år bad 50 amerikanske videnskabsmænd, alle Nobel-pris modtagere, Clinton-regeringen stoppe anti-raket projektet, og præsident Clinton henviste til deres argumenter, da han den 1. september aflyste en beslutning, som skulle give grønt lys for udvikling af et nationalt raketforsvar, NMD. Clinton indrømmede, at teknologien slet ikke var moden endnu.

Hans efterfølger, George W. Bush, erklærede den 2. maj i år, at han vil oprette et raketforsvar. Det var ikke en erklæring, som afspejlede teknologiske gennembrud i tiden siden Clintons nej. Rent faktisk er en række forsøg blevet aflyst, fordi våbensystemerne ikke er klar, og der er opstået nye tekniske problemer. Bush-talen blev da også hilst med protester fra videnskabsmænd. "Min erfaring siger mig, at man først må bevise, at et system kan fungere, inden man beslutter sig til bygning af det", sagde professor Julian Palmore fra Illinois Universitet på vegne af 30 forskere. "Den omvendte fremgangsmåde medfører uundgåeligt fiasko".

Visioner og store bevillinger er i sig selv heller ikke nok, hvis teknologiske barrierer skal overvindes. I 1983 startede præsident Reagan et storstilet projekt, som skulle beskytte USA mod Sovjetunionens atombevæbnede raketter. Ti år senere blev det såkaldte stjernekrigsprojekt aflyst, fordi brugbare resultater udeblev. Da havde man brugt mere end 500 milliarder kroner.

Men det er ikke en erfaring, som skræmmer alle. Clinton-regeringen og nu også Bush-regeringen har sat mere beskedne mål end Reagan gjorde. USA skal kun beskyttes imod et begrænset angreb - ikke imod en salve på tusinder af bomber fra en supermagts moderne arsenal. Desuden er der siden 80´erne sket teknologiske fremskridt, som giver nogle forskere et optimistisk glimt i øjnene.

Store forskelle

Forskellen på optimister og pessimister kan forklares delvist, hvis man ser nærmere på den altomfattende betegnelse "raketskjold". Det dækker over mange forskellige våbensystemer med mange forskellige opgaver. Alt efter hvilke opgaver og systemer man ser på, er også de teknologiske muligheder og problemer vidt forskellige.

Dertil kommer, at prisen, som amerikanske og måske også europæiske skatteydere skal betale, svinger vildt, alt efter hvilke konkrete løsninger, der i sidste ende bliver gennemført.

Clinton-regeringen arbejdede med et projekt, som ville koste omkring 500 milliarder kroner. En af de sikkerhedspolitiske mest erfarne senatorer, demokraten Joseph Biden, oplyser, at USAs militære chefer tilbyder Bush-regeringen en række anti-raket systemer, som tilsammen over en periode på ti år vil koste over 4.000 milliarder kroner (500 milliarder dollar).

Netop prisen kan blive altafgørende. Bush-regeringen har lovet store skattelettelser. Uvæsentligt er det heller ikke, at store bevillinger til anti-raket systemer kan medføre færre penge til andre militære opgaver.

Det er en af årsagerne til betydelig skepsis rettet mod raketforsvaret i USA’s militære top, som har helt aktuelle problemer, fordi deres budgetter er langt under, hvad de har brug for, hvis gældende, konventionelle forsvarsplaner skal gennemføres. Der er, set fra forsvarschefernes synsvinkel, risiko for, at USA’s soldater skal gå i kamp med forældet udrustning, mens der et sted i baglandet står noget nær guldbelagte, hypermoderne systemer, som kun kan anvendes mod meget teoretiske trusler og endog er af tvivlsom effektivitet.

Lagdelt forsvar

I sin tale den 2. maj leverede præsident Bush ikke en konkret beskrivelse af sit raketskjold. Han oplyste kun, at man har nogle systemer, som kan indføres i "nær fremtid" og som kan udgøre en begyndelse.

Præsidenten beskrev et lagdelt forsvar, som bekæmper angribende raketter lige efter affyringen, mens deres bomber bevæger sig gennem rummet og når de trænger ned gennem atmosfæren mod deres mål. Forsvaret kan, oplyste han, placeres til havs, i luften og på land. I samtidige udtalelser har forsvarsminister Rumsfeld tilføjet, at også rum-baserede våbensystemer er under overvejelse.

Af talen og andre officielle udtalelser fremgår det endvidere, at forsvaret har fire forskellige opgaver, som reelt betyder, at man skal oprette fire meget forskellige "raketskjold".

For det første skal USA forsvares imod angreb fra teknisk tilbagestående lande, såkaldte slyngelstater. For det andet skal amerikanske og allierede styrker i felten forsvares mod mere kortrækkende raketter. For det tredje åbner USA mulighed for, at allierede landes eget territorium kan beskyttes. For det fjerde indgår forsvar mod raketter, som affyres ved et uheld eller uden bemyndigelse.

Sidstnævnte opgave er meget krævende, fordi de angribende raketter kan komme fra Rusland, og da vil være udrustet med bomber, som sandsynligvis kan forsvare sig selv med de mest moderne hjælpemidler. På grund af den måde, som Rusland har indrettet sit kommando-system på, er det endvidere sandsynligt, at et uautoriseret russisk angreb kan omfatte flere hundrede bomber.

Men nyhedsmediernes brug af den altomfattende betegnelse "raketskjold" for dette brede spektrum af våbensystemer og opgaver bliver endnu mere utilstrækkelig, når man også inddrager formål.

Skal det være noget nær 100 procent effektivt imod et faktisk angreb? Det er, hvad en del af omtalen lægger op til, og Clinton-regeringen stræbte da også efter en effektivitet på 95 procent for sit begrænsede, landbaserede forsvar. Men en alternativ opfattelse er, at forsvaret kun skal skabe tvivl hos mulige angribere, når det gælder deres chancer for gennemførelse af et angreb.

Udtalelser af forsvarsminister Rumsfeld tyder på, at Bush-regeringen har den sidstnævnte opfattelse, og så kan en rent symbolsk mulighed for nedskydning af bomber være nok.

Uvis fremtid

Det har meget lange udsigter, hvis de fire nævnte opgaver skal løses med stor sikkerhed for effektivitet.

Den mest autoritative bedømmelse af mulighederne kommer fra Phil Coyle, som indtil januar i år var den øverste embedsmand i Pentagon med ansvar for vurdering af nye våbensystemer - lige fra de udvikles på tegnebrættet til de efter afprøvning erklæres klar til kamp. Han har 40 års erfaring på feltet.

Det er Coyles vurdering, at selv hvis Bush bliver genvalgt, så vil næsten ingen af de systemer, som er under udvikling, kunne udstationeres inden udløbet af præsidentens embedsperiode i 2008. Undtagelsen er et par forsvarsvåben, som kun kan beskytte soldater i felten samt skibe mod kortrækkende raketter. Alle andre systemer mangler endnu udvikling og afprøvning af helt centrale elementer.

Coyle fremhæver samtidig, at selv når våben erklæres kampklare, kan man ikke vide, om de fungerer under faktiske kampforhold. Han har igen og igen oplevet, at kampvogne, lastbiler, helikoptere og så videre efter de blev udstationeret er ramlet ind i uforudsete problemer.

Når det gælder anti-raket systemerne skal man teknisk set, siger han, "opnå en pålidelighed, som ingen militær udrustning nogensinde har opnået". Dertil kommer, påpeger Coyle, operationelle forhold, som kan overraske: Hvis man skal skyde raketter ned, mens de er i affyringsfasen, hvordan sikrer man så, at ens egne våbenplatforme er inden for rækkevidde på det rette tidspunkt og kan reagere i løbet af de op til 70 sekunder, som er til rådighed? Hvis man skal skyde bomber ned, mens de bevæger sig gennem rummet, kan man så skelne mellem virkelige bomber og attrapper, som skal vildlede forsvaret?

Bush-regeringens svar på mange af indvendingerne er tilsyneladende, at man vil benytte en fremgangsmåde, som ligner brug af byggeklodser. Ifølge nogle rapporter stræber regeringen efter indførelse af forsvars-våben med stærkt begrænset effektivitet inden år 2004 - overraskende nok lige op til dette års præsidentvalg. Derefter vil man udbygge forsvaret med nye elementer, når de kan meldes klar.

Der er afgrundsdyb forskel mellem de her skitserede to grundopfattelser, hvor det eneste fælles er, at begge lejre principielt anser et forsvar mod raketter for en god ide. Foruden uenighed om teknologien udgør forskellige opfattelser af de sikkerhedspolitiske fordele og ulemper ved raketskjold også et stort skel i debatten. Desværre betales den sikkerhedspolitiske pris allerede nu - længe før nogen kan garantere, at et forsvar er muligt.

Artiklen var suppleret af en artikel, Anti-raket systemerne – Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 3, juni 2001, med en gennemgang af de forskellige projekter.

Artiklerne var led i en serie. Se også:

Raketskjoldet - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 2, april 2001

Truslen - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 2, april 2001

Anti-raket systemerne - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 3, juni 2001

Raketskjold kan skabe atom-anarki - Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 4, juli 2001

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.