Emner

Den Kolde Krig
Artikler m.m. om Den Kolde Krig, historisk og aktuelt

Om ophavsret

2013 Top 

25.11.13 | DEN KOLDE KRIG - Jørgen Dragsdahl: I ly af PETs hemmeligheder er meget muligt
PETs egne dokumenter viser, at beskyldningerne mod Dragsdahl for desinformationsvirksmhed hviler på et spinkelt grundlag. Alligevel var tidligere PET-chef ikke i tvivl, da han optrådte i Østre Landsret.
(Artikel i Information 25. november 2013)

2007 Top 

15.12.07 |DEN KOLDE KRIG - Pagten med djævlen
Historikere har i dag et væld af kilder, som kan belyse CIA's historie. Der er masser af forbrydelser, fiaskoer og inkompetence. CIA's folk har traditionelt forsvaret sig med henvisning til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB's metoder. Men historikerne sammenkæder kun i meget ringe omfang CIA's og KGB's aktiviteter. Mellem forklaringerne er, at man under Den Kolde krig, bortset fra i starten, stort set holdt sig ude af hinandens interessesfærer. CIA var mest en hemmelig tjeneste, som med kup og hemmelige krige skulle holde orden i USA's imperium. (Boganmeldelse i Information)

29.11.07 | DEN KOLDE KRIG - CIA fylder 60 år
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har ansat nogle af de mest klarsynede, modige og dybt sympatiske personligheder i denne verden. Men samtidig er der næppe nogen mere udskældt, frygtet og hadet organisation i hele verden. I spændingsfeltet mellem disse to opfattelser af CIA taler DR's Frank Esmann med Jørgen Dragsdahl, som bl.a. beretter om sine personlige kontakter med CIA. Det sker i anledning af 60-året for oprettelsen af CIA i 1947. Link til DR P1: Esmanns verden

09.07.07 | DEN KOLDE KRIG - Magtens sprog har fået et comeback
Hvem vil i dag være advokater for russiske interesser, når vi diskuterer en bæredygtig sikkerhedspolitik? Under Den Kolde Krig var det bredt erkendt, at legitime sovjetiske interesser skulle tilgodeses, hvis Øst-Vest konfrontationen ikke skulle udvikle sig eksplosivt. Men den amerikanske Ruslands-ekspert Stephen Cohen påpeger, at vi i dag meget nemt kan overse, at Rusland har interesser, som vil blive forsvaret med ethvert middel. (Analyse i Information)

20.02.07 | DEN KOLDE KRIG - The Nation tager til genmæle mod Bent Jensen
Det amerikanske tidsskrift The Nation deltog ifølge professor Bent Jensen i 1988 med en artikel i en KGB-desinformationskampagne - og herhjemme videreførte dagbladet Information den, da man også bragte artiklen. Artiklen var skrevet af Katrina vanden Heuvel, som nu er redaktør og udgiver, af The Nation. Jyllands-Posten har med stor forsinkelse bragt et skarpt genmæle - men avisen har forkortet indlægget. Det bringes uforkortet her. (Genmæle bragt, forkortet, i Jyllands-Posten 20. februar 2007)

06.02.07 | DEN KOLDE KRIG - Stævning mod Bent Jensen og Jyllands-Posten
Stævning mod professor Bent Jensen og den ansvarshavende redaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste samt tre medarbejdere ved samme dagblad er tirsdag den 6. februar blevet udtaget for fremførte injurier mod journalist Jørgen Dragsdahl. (Pressemeddelelse)

31.01.07 | DEN KOLDE KRIG - Professorens pincetforskning
Bent Jensen angreb den 26. januar i Jyllands-Postens kulturtillæg Jørgen Dragsdahls journalistik, som han kalder desinformation for KGB. I et foreløbigt svar tilbageviser Dragsdahl dokumenteret påstandene, idet han påpeger, at professorens forskning er sket inden for på forhånd fastlagte politiske rammer og at han i øvrigt trækker en række gamle, for længst tilbageviste, travere af stalden. (Trykt i Jyllands-Posten)

26.01.07 | DEN KOLDE KRIG - Etik og moral på Information
Er artikler med påstand mod påstand tilstrækkelige, når der er vidner, som kan levere afklaring? Spørgsmålet rejses i kritik af artikel, som dagbladet Information har bragt i Bent Jensen sagen - dog med fokus på Jørgen Dragsdahls forhold til avisens ledelse, da Ekstra Bladet fremførte injurier i 1992. (Artikel i Information)

19.01.07 |DEN KOLDE KRIG - Ukorrekte informationer
Efter Informations tidligere chefredaktør Lasse Ellegaard og andre indlæg i Jyllands-Posten havde udbredt misinformation om retssagen, som Dragsdahl i 1992 indledte mod Ekstra-Bladet, blev denne korrektion indsendt. (Trykt i Jyllands-Posten)

15.01.07 | DEN KOLDE KRIG - Reaktion på anklager i Jyllands-Posten
Bent Jensen har i Jyllands-Posten rejst en række anklager mod skiftende regeringer, Politiets Efterretningstjeneste, Dansk Institut for Internationale Studier og Jørgen Dragsdahl. Som reaktion har Dragsdahl udsendt en kort redegørelse. Relevante henvisninger til artikler på denne hjemmeside er inkluderet. Opdateret 22. januar 2007. (Redegørelse)

14.01.07 | DEN KOLDE KRIG / TERRORISME - Briller fra Den Kolde Krig
Farvede briller fra Den Kolde krigs tid forstyrrer synet, når vi i dag ser på truslen fra "terrorister". Det er særligt åbenbart i Bush-regeringens indsats, og det har ført amerikansk sikkerhedspolitik i uføre. Men det er et så udbredt fænomen, at man må konstatere: Aldrig har så mange skrevet så meget om noget, de har så ringe kendskab til. Den kinesiske strateg Sun Tzu fremhæver, at man skal kende sin fjende som sig selv - men amerikanske forskere påpeger, at vi har forsømt analyse af os selv og derfor forstår vi hverken årsagen til egne fejl eller fjenden. (Bidrag til terror-antologi)

2006 Top

04.05.06 | DEN KOLDE KRIG - Læren af Den Kolde Krig blæser stadig i vinden
Folketinget roste bredt rapporten fra DIIS, men mange henvisninger til den var misvisende. Fra højre side har man nogle enkle fortællinger, som opsummerer Den Kolde Krig og tilbyder nogle konklusioner. Fokus er på "værdier". Men alternative fortællinger, som også fokuserer på værdier - f.eks. folkets ret til indflydelse på udenrigspolitikken - er også mulige. (Trykt i Information)

01.05.06 | DEN KOLDE KRIG - Budtz var altid mest journalist
I nekrologer er Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske ordfører Lasse Budtz blevet kaldt "Ankers blinde førerhund". Men ingen beskrivelse af ham er mere misvisende. Når det gælder indsigt i periodens storpolitik var Budtz en seende blandt blinde. (Artikel i Information)

14.03.06 | DEN KOLDE KRIG - General trækker blankt mod dansk McCarthyisme
Forsvarsakademiet skal lægge hus til Dansk Folkeparti's nye kold krigs center - og det er en trussel mod akademiets omdømme, mener brigadegeneral Michael Clemmesen. Han fik med sin kritik af DIIS-rapporten selv banet vej for centeret, men nu er han gået til angreb på dansk McCarthyisme, som opstod i frustration over borgerlig afmagt under Den Kolde Krig og senest har inspireret Jesper Langballes initiativ. (Artikel i Information)

28.01.06 | DEN KOLDE KRIG - Militært kup mod forskning i Den Kolde Krig
Brigadegeneral Michael Clemmesen fra Forsvarsakademiet har gennemført et brillant felttog mod kold-krigs rapporten fra DIIS. Oprettelsen af et nyt center ved Forsvarsakademiet ligner et kup, med bistand fra Dansk Folkeparti, mod det akademiske miljø på universiteterne. Men hvorfor er Forsvarsakademiet velegnet til undersøgelse af Den Kold Krigs kulturkamp? (Artikel i Information)

09.01.06 | DEN KOLDE KRIG - Peter la Cour fortsætter bagvaskelse
Kold-krigs rapporten fra DIIS oplyser, at Dragsdahl ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste i 1979 har redigeret en artikelserie i Information, som byggede på falske dokumenter. Men i præsentationen af artiklerne blev læserne gjort opmærksomme på, at et dokument fra den amerikanske hær måske ikke var ægte. Og ny forskning godtager, at dokumentet var ægte. (Artikel i Information)

2005 Top 

01.12.05 | DEN KOLDE KRIG - Dansk udenrigspolitiks hulemand er ikke væk
Udredningen fra DIIS om Den Kolde Krig var en trussel mod Anders Fogh Rasmussens magt, og derfor angriber han den. (Artikel i Information 1. december 2006)

20.09.05 | DEN KOLDE KRIG - Amerikanske duer overses i kold-krigs debatten
DIIS skulle undersøge, hvordan Danmarks fjender havde påvirket den sikkerhedspolitiske debat. Dette fokus har fordrejet analysen, fordi man ikke i detalje fik udforsket, hvordan amerikanske eksperter og europæiske socialdemokrater har hovedansvaret for datidens debat. Fundamentale spørgsmål om forbindelsen mellem demokrati og udenrigspolitik er derfor ikke blevet besvaret. (Artikel i Information)

08.09.05 | DEN KOLDE KRIG - Penge er der skam også i Den Kolde Krig
Næsten ingen forskere har forsvaret DIIS-rapporten om Den Kolde krig mod talrige angreb. Mellem de mulige forklaringer er, at hvis redegørelsen bringes i miskredit, så har regeringen lovet Dansk Folkeparti, at der vil blive afsat nye midler til forskning i perioden. (Artikel i Information 8. september 2005)

25.07.05 | DEN KOLDE KRIG - Dansk forsker spillede en vigtig rolle for afslutningen af Den Kolde Krig 
Det danske institut for internationale studier, DIIS, skulle blandt andet belyse, hvordan Warszawa-pagten direkte eller indirekte opnåede indflydelse på dansk sikkerhedspolitik. Svaret i den store redegørelse var, at det opnåede Warszawa-pagten kun i meget begrænset omfang. Men der var en fremtrædende dansk forsker, Anders Boserup, som i nært samarbejde med den sovjetiske ambassade, undergravede militærets indflydelse. Det var bare det sovjetiske militær, som de undergravede. Radio: Link til DRs P1 Orientering | Manuskript

15.07.05 | DEN KOLDE KRIG - Gensyn med Den Kolde krig
Redegørelsen fra DIIS om Den Kolde Krig bør lægge låg på den politiske debat, som har huseret i 90’erne i en slags forsinket opgør med den såkaldte fodnotepolitik. Den udgør et fint oplæg til debat mellem historikere. Især et spørgsmål trænger sig på: Fortalte magthaverne os i 80’erne ærligt, hvad de vidste og hvad de gjorde i vort navn? (Trykt i Berlingske Tidende 15. juli 2005)

2003 Top 

11.11.03 | DEN KOLDE KRIG - Nye dokumenter: Verden tæt på atomkrig i 1983
Historikere har i østtyske arkiver fundet dokumenter fra NATO, som bekræftede DDR's ledere i troen på, at NATO planlagde et angreb. Under en NATO-øvelse i 1983 var vi tættere på en atomkrig end siden Cuba-krisen i 1962, hævder en af historikerne. (Artikel i Information)

17.06.03 | DEN KOLDE KRIG - Andre scener fra Den Kolde Krig
I Berlingske Tidendes kronik havde kulturminister Brian Mikkelsen beskrevet nogle af sine indtryk fra Den Kolde Krig. Mellem dem var en åbenbart traumatisk oplevelse på Ballerup Gymnasium, da Dragsdahl holdt et foredrag. I sit svar på kronikken gengiver Dragsdahl alternative indtryk - af Sovjetunionens umenneskelighed og sine amerikanske læremestre, veteraner fra CIA. (Trykt i Berlingske Tidende 17. juni 2003)

08.05.03 | DEN KOLDE KRIG - Intellektuel terror bag Foghs kup
Uden opgøret, som især Venstre med 15-20 års forsinkelse har gennemført mod det alternative flertals sikkerhedspolitik i 80’erne, ville dansk deltagelse i krigen mod Irak, og nu besættelsen, være utænkelig. Det er et våben, som sikrer, at kun få tør protestere, og endnu færre kan vinde gehør, når Fogh bryder med rodfæstede traditioner i dansk udenrigspolitik. Men de færreste kan vist huske, hvad indholdet i de danske 'fodnoter' var. (Artikel i Information)

2002 Top 

07.12.02 | DEN KOLDE KRIG - Debat i 2002 med Bent Jensen - om Sakharov og Tjetjenien
Påstande fremsat af Bent Jensen i en boganmeldelse udløste i november-december en debatrunde i Jyllands-Posten med Dragsdahl, som hævder, at Bent Jensen begår citat-fusk. Man kan opnå "horrible resultater", hvis den samme metode, endog med større præcision, anvendes på et tilsyneladende forsvar af krigen i Tjetjenien, som Bent Jensen har skrevet. (Debatindlæg fra Jyllands-Posten)

2001 Top 

03.08.01 | DEN KOLDE KRIG - Syg Debat
Kommunismens modsætning er ikke anti-kommunismen. Den ægte modsætning findes i en række værdier, som lægger vægt på tolerance, ærlig dialog og respekt for retssamfundet. Alt for ofte har kommunismens fjender overtaget dens metoder. Det er sket i en række kronikker bragt af Berlingske Tidende i opgøret med den såkaldte fodnotepolitik. Dragsdahl besvarer angreb på ham selv af bl.a. professor Bent Jensen og Ekstrablads journalisten Jakob Andersen. (Kronik i Berlingske Tidende - her uforkortet)

2000Top 

15.06.00 | DEN KOLDE KRIG - Skrøbelig borgfred
Udbredt dovenskab i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske elite bidrog i 70'erne til, at den blev overrumplet, da atom-debatten gik i gang. Der er flere tegn på, at den brede sikkerhedspolitiske enighed i 90'erne har født en lignende dovenskab. Frygt og forvrængning af historien er noget af fundamentet i denne enighed. (Artikel i CS-bladet)

1999Top 

15.10.99 | DEN KOLDE KRIG - CIA's kulturkamp
I den kulturelle friheds navn støttede CIA under Den Kolde Krig Vestens intellektulle. Milliarder af dollar blev brugt til udgivelse af bøger, koncerter, blade osv. Det dokumenterer den britiske forfatter Frances Stonor Saunders i en ny bog, hvori hun hævder, at CIAs indsats undergravede respekten for demokratiets værdier. Erindres bør det dog, påpeger Dragsdahl i en anmeldelse af bogen, at Østeuropas intellektuelle bekæmpede kommunismens løgne med trofasthed over for gamle intellektuelle idealer. (Boganmeldelse i Weekendavisen)

24.09.99 | DEN KOLDE KRIG - Spionerne til pressen
KGB's indflydelse faldt støt under den kolde krig, viser en ny bog, som bygger på et omfattende arkivmateriale fra KGB - udsmuglet af en medarbejder. Pressens omtale af værket har imidlertid skabt det modsatte indtryk. Spionjagten er blevet inspireret af KGB-afhopperen Oleg Gordievsky, som har flere domme for injurier, bl.a. imod George Robertsom, som blev NATO's generalsekretær. (Artikel i Weekendavisen)

1998 Top 

06.11.98 | DEN KOLDE KRIG - Arven efter den kolde krig
Den anti-kommunistiske amerikanske senator Daniel Patrick Moynihan har i en meget original bog gjort op med hemmelighedskræmmeriet under Den Kolde Krig. Hans konklusioner har også stor værdi for den danske debat: Kulegravning og offentliggørelse af de hemmelige tjenesters virke er nødvendig af hensyn til respekten for demokratiets ideelle spilleregler. Var registrering af kritikere nødvendig? Hvilke oplysninger havnede i arkiverne? Hvad blev de brugt til? Og især: Hvilken pris har demokratiet betalt for, at en del mennesker blev anset for potentielle fjender? Hvad var udbyttet? (Artikel i Weekendavisen)

1996Top 

06.09.96 | DEN KOLDE KRIG - Galskab
Anmeldelse af fire bøger, som ser på den koldes krigs afslutning. Tilsyneladende drev Reagan-regeringen bevidst de gamle, syge sovjetiske ledere ud i dyb paranoia. Ifølge tidligere direktør i CIA, Robert Gates, udgjorde en vestlig atomøvelse, Able Archer, i efteråret 1983 "den kolde krigs potentielt mest farlige" episode, fordi Sovjet misforstod formålet og satte atomstyrker i alarmberedskab. (Artikel i Weekendavisen)

16.02.96 | DEN KOLDE KRIG - Hvem tør kaste den første sten?
Opgøret med den kommunistiske fortid i Østeuropa. Boganmeldelse. Den amerikanske journalist og forfatter Tina Rosenberg beskriver i kommenterende reportage dilemmaer i indsatsen mod "agenter" for det hemmelige politi. Åbningen af arkiver fra Den Kolde Krig har i flere tilfælde fået følger, der er i strid med en retsstats principper. (Artikel i Weekendavisen)

1995 Top 

23.02.95 | DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Enden er nået for fænomenet Gordijevski
Britisk presse har kastet sig over KGB-afhopperen Oleg Gordijevski, efter han har kaldt Labour-lederen Michael Foot for KGB-agent. Det er noget sent, at Gordijevski fordømmes. Hans troværdighed er længe blevet draget i tvivl af især amerikanske eksperter. Kritikken er aldrig nået frem til dansk presse, hvor især Jyllands-Posten ofte har fremhævet hans dyder. (Artikel i Information)

09.01.95 | DEN KOLDE KRIG - Kontakt med KGB gav udbytte
Svar på angreb fra Bent Jensen i Jyllands-Posten, hvor han spurgte om, hvad udbyttet af samtaler med folk fra KGB var. Han hævdede også, usandfærdigt, at han aldrig havde fået svar. Det største udbytte var, at man kunne udforske "mennesket" under indoktrineringens lag. (Artikel til Jyllandsposten)

1994Top 

13.12.94 | DEN KOLDE KRIG - Forligserklæring
Ekstra Bladet beklagede i december 1994 ved Østre Landsrets formidling "uforbeholdent" en række beskyldninger, som bladet havde fremsat i 1992-93. Desuden accepterede Ekstra Bladet, at domstolen skulle fastlægge godtgørelse til Dragsdahl samt sagens fulde omkostninger. (Dokument)

1992 Top 

09.05.92 | DEN KOLDE KRIG - Foragt for demokratiet
Kommunismens sammenbrud overraskede også amerikanske konservative, som påstod, at totalitære regimer var så stærke, at en ændring af dem var noget nær utænkelig. I efterkritik fra deres egne rækker påpeges, at de så på demokratiet med stor skepsis. Og alligevel var det grundlæggende demokratiske værdier, som sejrede. (Kommentar i Information).

25.04.92 | DEN KOLDE KRIG - Vi er den kolde krigs opsætsige børn
Der er fundamental forskel mellem det verdensbillede, som KGB-officerer er opvokset med, og det, som generationen, der blev født i Den Kolde Krigs start, har. Dragsdahl fortæller i et svar til Oleg Gordievskij, hvordan og hvorfor han forlod venstrefløjens politiske aktiviteter og blev journalist. (Artikel i Information)

06.04.92 | DEN KOLDE KRIG - Forræderiet
Efter Den Kolde Krigs afslutning blev de socialistiske landes sympatisører opfordret til selvkritik. Men opgøret med disse sympatisører er blevet gennemført for længst. Tilbage står behov for et bredere selvopgør, fordi også den "borgerlige lejr" vendte ryggen til Østeuropa og bidrog med den mindst mulige indsats til NATO. (Leder i Information)

02.03.92 | DEN KOLDE KRIG - Intellektuel terror
Modstandere af 80'ernes anti-atombevægelse fik med Ekstra Bladets kampagne mod påståede KGB-håndlangere vind i sejlene. "De kaster med infame beskyldninger, som lammer den saglige debat". De giver æren for Den Kolde Krigs afslutning til Reagan-administrationens "styrkens politik". Men i den amerikanske forsker MiChael MccGwires analyse af årsagerne til nytænkning af sovjetisk sikkerhedspolitik påvises, at Reagan udsatte dette tøbrud. (Boganmeldelse i Information)

1992 | DEN KOLDE KRIG - Gensyn med Den kolde Krig. 141 sider (Forlaget Eirene)
Dansk sikkerhedsdebat fra Ronald Reagan og indsatsen mod atomoprustning til kommunismens sammenbrud og KGB’s fallit. Belyst gennem 32 artikler af Jørgen Dragsdahl fra perioden 1977-1990 redigeret og med indledning af David Jens Adler og Troels Toftkær.

1991 Top 

24.10.91 | DEN KOLDE KRIG - Farlig Nedrustning
Nedrustning har skabt en akut krise i Sovjetunionen for især officerer og ansatte i våbenindustrien. Russiske eksperter kritiserer indgåede aftaler om nedrustning, fordi man angiveligt har glemt, at meningen med rustningskontrol er fremme af sikkerhed og stabilitet. Men nedskæringen af militæret har gjort de væbnede styrker til en trussel mod samfundets stabilitet. Derfor er bistand fra Vest nødvendig, så nedrustningens sociale omkostninger kan blive afbødet. (Leder i Information)

27.07.91 | DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Jagt uden presse-etik efter nyttige idioters skygge
Jagten efter "nyttige idioter", som bistod Øst-blokken, er gået ind. Men hvor stærke skal beviserne være? Og kan man med samme ret og metoder afsløre CIA's påvirkning af opinionen i Vesteuropa? (Artikel i Information)

1990Top 

22.10.90 | DEN KOLDE KRIG - KGB ikke konkurrencedygtig
Informationer vendt mod NATO fra sovjetiske ambassadefolk var ubrugelige for vestlige journalister - og de kunne slet ikke klare sig i konkurrencen fra amerikanske eksperter, som kritiserede NATO's store raketprojekt. To tidligere topfolk fra CIA stod bag et forslag, som Danmark fremlagde i NATO. (Artikel i Information)

20.10.90 | DEN KOLDE KRIG - CIA og fredsbevægelsen
Den alliancefrie bevægelse imod NATO's raketprojekt blev reelt grundlagt under et møde i marts 1979 mellem europæiske aktivister og amerikanske eksperter. I Danmark blev argumenterne til de følgende års debat leveret i et interview med en fremtrædende hollandsk socialdemokrat. (Artikel i Information)

26.07.90 | DEN KOLDE KRIG - Fredsaktivister vil sikre græsrødder indflydelse i et helt nyt Europa
Aktivister i både Øst og Vest har i årevis presset på en mur, som pludselig er væltet - man er tumlet ind i en ny situation , som man ikke ved, hvordan man skal håndtere. Udfordringerne blev diskuteret på END-bevægelsens niende stormøde, denne gang i Estland. (Artikel i Information)

30.05.90 | DEN KOLDE KRIG - Tænkende diplomati
Grundlaget for den nye forståelse mellem Øst og Vest blev lagt af "et tænkende diplomati", mener Henning Gottlieb, formanden i Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU). Det er et diplomati, som findes lige under det officielle. Danmarks indflydelse i den nye verdensorden kan blive styrket af folk, som har frihed til uformel samtale og tør afprøve nye synspunkter. (Leder i Information)

19.04.90 | DEN KOLDE KRIG / RACISME - Når Jyllands-Posten er i ekstremismens vold...
Ekstremismen er Jyllands-Postens evige forbandelse. I 1930'erne udartede den til sympati for Hitler og jødeforfølgelserne. Denne sympati dokumenteres i kronikken - efter opfordring fra bladets daværende lederskribent, Bent Jensen. 50 år efter er ekstremismen stadig en drivkraft på Jyllands-Posten, som tilsidesætter regler for god journalistik og anstændig kommentator-virksomhed. (Kronik i Information)

29.01.90 | DEN KOLDE KRIG - God Kampmoral
Eliten i dansk forsvarspolitik kunne ikke løsrive sig fra Den Kolde Krigs trusselsbillede, da man i en forsvarskommission analyserede behovet for militære styrker. Man fik derfor udsendt en omfattende rapport, som omtalte "usvækket" sovjetisk styring af Warszawa-pagten samtidigt med, at denne alliancen gik i opløsning. (Bagsideleder i Information).

25.01.90 | DEN KOLDE KRIG - Estisk udfordring
Vesteuropas socialdemokrater er under anklage for at svigte de baltiske landes frihedskamp. Det haster med en konkret indsats over for Kreml og en direkte bistand til balterne. Mellem de mange mulige bistandsformer er en atomvåbenfri zone - et ønske, som esterne fremsætter, så Sovjets pres kan blive mindsket. (Artikel i Information)

1989  Til top 

01.12.89 | DEN KOLDE KRIG - Opgøret med rød militarisme skaber nye udfordringer
Hvad skal ændres ved Sovjetunionens militære styrker, hvis Den Kolde Krig skal ophøre? Det var spørgsmålet, som det sovjetiske pressebureau APN ville have besvaret til første udgave af et nyt blad, der i Danmark skulle præsentere og diskutere forandringerne, som Gorbatjov havde åbnet for. Svaret var en påpegning af, hvordan militarisme havde præget det sovjetiske forsvar. (Artikel i Glasnost)

11.08.89 | DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Moral eller diplomati
Især sovjetiske forskere, som stod bag nytænkningen i sikkerhedspolitikken, stillede krav til pressen. Man ønskede en fri presse, som kunne udøve moralsk kontrol med udenrigspolitikken. (Leder i Information)

17.03.89 | DEN KOLDE KRIG - Norge tør hvor Danmark tier i NATOs nye atom-våben sag
Norges socialdemokratiske forsvarsminister Johan Jørgen Holst vender sig imod modernisering af NATOs taktiske atomvåben - og foreslår, at langtrækkende krydsmissiler fjernes fra skibe. Danmarks borgerlige regering vil ikke tage stilling til NATO-projeket endnu. (Artikel i Information)

03.03.89 | DEN KOLDE KRIG - Dansk magt
Mulighederne for sikkerhedspolitik via Folketinget virker blokerede, efter dannelsen af KVR-regeringen. Men danskere kan personligt påvirke storpolitikkens udvikling. Inspiration kan hentes fra den ti år gamle erklæring, som den alliancefrie END-bevægelse udsendte. "Afspænding nedefra" er en idé, hvis tid er kommet, og derfor kommer initiativer i overensstemmelse med tankegangen fra en kreds, som strækker fra Next Stop Sovjet til Fremskridtspartiets Kresten Poulsgaard. (Leder i Information)

1988  Til top 

20.10.88 | DEN KOLDE KRIG - En seriøs diskussion er tiltrængt
Sovjetiske medier blev efter Gorbatjovs magtovertagelse, langsomt, åbnet for udenlandske, ikke-kommunistiske kommentatorer. Jørgen Dragsdahl blev tilbudt spalteplads i glasnost-politikkens flagskib, Moscow News. Bladet blev udgivet på flere sprog, bl.a. engelsk og russisk. Han kritiserede, at sovjetiske forskere og journalister stadig havde ringe adgang til informationer, og at de følgelig ikke kunne indgå i en frugtbar diskussion med repræsentanter for den vestlige opinion. (Artikel i Moscow News)

04.07.88 | DEN KOLDE KRIG - Østlandes fredsråd blev sat i skammekrogen af fredsmøde
Vild komik og bitre sammenstød på grund af problemer med uafhængige fredsaktivisters udrejse fra Øst. Ledere i den polske frihedsbevægelse, Jacek Kuron og Janusz Onyskiwiecz, fik udrejse, men DDR blokerede totalt. (Artikel i Information)

21.06.88 | DEN KOLDE KRIG - Mystik i Prag
Med propaganda efter nazistisk forbillede forsvarer Tjekkoslovakiet et overgreb mod alliancefrie fredsaktivister, som holdt møde i Prag. Handlingen står i skærende kontrast til den relativt frie debat, som nu foregår i det sovjetiske fredsråds eget blad. (Leder i Information)

02.06.88 | DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Demokratiet er i 80'erne trængt ind i sikkerhedseliternes lukkede verden
Masseprotester er i Vest blevet en konstant trussel mod upopulære sikkerhedspolitiske beslutninger, fordi den brede befolkning nu kan følge med via pressen - og en lignende udvikling kan være undervejs i Øst til gavn for fælles sikkerhed, konstaterede Dragsdahl i et indlæg til den store sovjetiske avis Sovjetskaja Rossija. Artiklen indgik i en dialog, som Gorbatjov lagde op til med glasnost-politikken. (Artikel i Information)

03.05.88 | DEN KOLDE KRIG - Blus på 4. maj
Må fredsbevægelsen anvende den nationale mindedag for befrielsen fra Tyskland? En planlagt aktion mod atomvåben har vakt protester. Men debatten handler også om, hvordan frihedskampens idealer kan gøres relevante for vor tid. (Leder i Information)

26.04.88 | DEN KOLDE KRIG - Sikkerhedsdebat
Hvordan forestiller politikerne sig, at Europa ser ud år 2000 sikkerhedspolitisk? Og hvilken vej skal vi følge til visionen? Med bl.a. disse spørgsmål opfordrede Information under valgkampen i 1988 til en mere perspektivrig debat. Som inspiration bad avisen politikerne kommentere et stort visionært dokument, som systemkritikere i Øst og fredaktivister i Vest havde udarbejdet sammen. (Leder i Information)

02.04.88 | DEN KOLDE KRIG - Fredsblad er intellektuel spydspids i kampen mod militarisme i Sovjet
Reportage om den sovjetiske fredskomités blad, der trods hårdt pres fra det gamle system forsvarer pacifisme og angriber den militære indoktrinering af børn. (Artikel i Information)

09.03.88 | DEN KOLDE KRIG - Drama i Sovjet
Skal den sikkerhedspolitiske "nytænkning" i Sovjet tages alvorligt? Forsvarets Efterretningstjeneste svarer åbenbart: Nej. Men amerikanske eksperter mener: Ja. Og de sidstnævnte kan hente argumenter fra en åbenbar magtkamp i Moskva mellem nye politiske ledere og konservative officerer. (Leder i Information)

20.02.88 | DEN KOLDE KRIG - Amerikansk krigshelt roser Folketinget for politik imod a-våben
Den højt dekorerede amerikansk admiral Eugene Carroll afviste under et besøg i Danmark, at dansk atompolitik undergraver NATO. Det styrker bare alliancen, at alle udtaler sig, når man arbejder sig hen imod en fælles holdning. (Artikel i Information)

1987  Til top

29.11.87 | DEN KOLDE KRIG - Auken har opgivet forsoning med regeringen i sikkerhedspolitikken
Socialdemokratiets formand Svend Auken fremhæver værdien af dansk deltagelse i NATO, da han gør status over den såkaldte fodnote-politik. Men han tror ikke på, at regeringen vil indgå i et samarbejde med oppositionen, som kan sikre, at det alternative flertals sikkerhedspolitiske synspunkter bliver til officiel dansk politik. I et stort interview kalder Auken udenrigsminister Ellemann-Jensen for en ryttestatue, kritiserer NATOs atomdoktrin og lægger desuden op til ændring af udenrigsministeriets ledelse. (Interview i Information)

15.07.87 | DEN KOLDE KRIG - Fredens sabotører
En uafhængig fredsgruppe i Moskva er blevet udelukket fra deltagelse i den sovjetiske delegation til END-fredsbevægelsens årlige konvent - denne gang i Coventry, England. Det er sket trods et løfte fra den sovjetiske fredskomités formand. Der er tilsyneladende nogle sabotører i fredskomiteen, som ikkke har omstillet sig til de nye tider under Gorbatjov. (Leder i Information)

09.01.87 | DEN KOLDE KRIG - Amerikanske eksperter kalder ny radar ved Thule for brud på traktat med Sovjet
Første artikel i den store Thule-sag, som medførte, at Folketinget med stort flertal vedtog, at den nye radar ikke måtte forbindes med et eventuelt amerikansk anti-raket system. I samme forbindelse udløste artikler i Information valg i Grønland og medførte, at det grønlandske hjemmestyre fik større indsigt i dansk sikkerhedspolitik. (Artikel i Information)

1986  Til top 

04.10.86 | DEN KOLDE KRIG - USA frygter finlandisering af Norden
Overraskende er det ikke, at Reagan-administrationen er imod en atomfri zone i Norden. Men forslaget hilses også med kritik af mange sikkerhedspolitiske eksperter, som ellers kritiserer Reagans politik. En nordisk zone fri for atomvåben kan, mener eksempelvis den tidligere topforhandler Paul Warnke, forværre Øst-Vest forholdet, fordi USA vil foretage militære modtræk. (Artikel i Nord Nu).

12.09.86 | DEN KOLDE KRIG - Et radikalt redskab
Partisekretæren i Det radikale Venstre, Jens Clausager, støtter det ideologiske grundlag for undertrykkelse af den systemkritiske gruppe Charta 77 i Tjekkoslovakiet. Det fremgår af hans udtalelser op til Verdensfredskongressen. Værre endnu er det, at en meget bred del af den danske fredsbevægelse tilsyneladende accepterer, at Charta 77 ikke kan deltage. (Leder i Information)

26.04.86 | DEN KOLDE KRIG - Danmark for NATO
Fredsbevægelsen har også udfordret dogmer på venstrefløjen. Bevægelsen blev ikke hængende i årtiers pacifistiske ønsketænkning og hetz imod NATO samt alt i vestlige uniformer. Man gik i dialog med officerer og socialdemokrater. Forsvarsbehovet er blevet taget alvorligt. Det er noget af årsagen til, at Socialdemokratiet nu har fremlagt et oplæg til defensivt forsvar. (Leder i Information)

1985  Til top 

19.11.85 | DEN KOLDE KRIG - Verden er bedre hjulpet uden våbenkontrol
Interview med den amerikanske strateg Edward Luttwak, som ser med dyb skepsis på aftaler, der skal regulere det strategiske våbenkapløb. Reagan-regeringens kritikere er gode sagførere for Sovjet. De er gavnlige, fordi deres indsats hindrer, at USA kun ser sine egne argumenter. Men de forsvarer også Sovjet alt for godt. (Artikel i Information)

20.07.85 | DEN KOLDE KRIG - Bliver fredsbevægelsen en Europa-bevægelse?
Den alliancefri fredsbevægelse END holdt sit årlige konvent i Amsterdam, hvor deltagerne især ledte efter en strategi for ophævelse af Europas deling i blokke. Lederne lagde op til selvkritisk debat. (Artikel i Ny Tid)

20.07.85 | DEN KOLDE KRIG - Gennembrud for Øst-dialog
END-konferencen i Amsterdam blev et gennembrud for dialogen mellem den alliancefrie fredsbevægelse i Vest og systemkritikere i Øst. Især kontakten med den tjekkoslovakiske gruppe Charta 77, som bl.a. forfatteren Vaclav Havel grundlagde, har vist sig frugtbar. (Artikel i Ny Tid)

1984  Til top 

19.12.84 | DEN KOLDE KRIG - Danmark skal militært støtte USAs indsats i Sydvest-Asien
Forstærkninger til Danmark og resten af Europa kom i 1980'erne under pres, fordi USA skulle bruge de planlagte forstærkninger til mulig indsættelse i bl.a. Sydvest-Asien i sit Rapid Deployment Force. I efteråret 1984 udarbejdede den internationale stab i NATO en rapport, som beskrev, hvordan de enkelte NATO-landes styrker burde udvides, da der var behov for, at man kompenserede for det mulige fravær af forstærkninger. (Artikel i Information)

20.11.84 | DEN KOLDE KRIG - Magtens arrogance         
Danmark blev i november 1984 udsat for endog meget skarp kritik på grund af Folketingets anti-atompolitik fra officiel amerikansk og britisk side - samt fra fremtrædende medlemmer af den udenrigspolitiske elite i nogle NATO-lande. Samtidig tog en sovjetisk general det usædvanlige skridt, at han i en lang artikel bragt af Information kritiserede Danmarks og andre skandinaviske landes voksende deltagelse i en militær planlægning, som han anså for aggressiv. (Bagsideleder i Information)

30.07.84 | DEN KOLDE KRIG - Fred i vor tid
Fredsbevægelsen er bedst, når den graver ned til problemernes rødder. Fra bevægelsens konvent i Perugia er udgået et klart budskab: delingen af Europa hindrer en virkelig dialog om kontinentets fremtid. (Leder i Information)

25.07.84 | DEN KOLDE KRIG - Gladiatorkamp mellem ledende aktivister fra Øst og Vest
END-bevægelsens konvent var et historisk gennembrud for fredsbevægelsen, fordi både systemkritikere og officielle repræsentanter fra Øst deltog i debatten. Stærkt provokeret erklærede ledende aktivist fra Vest: "Vi kan opnå langt bredere enhed i fredsarbejdet, hvis vi går sammen med Reagan og Thatcher i en kampagne for fjernelse af SS-20". (Artikel i Information)

25.07.84 | DEN KOLDE KRIG - Charta 77 angriber nærsynet og dekadent pacifisme i Vest
Tjekkoslovakiske systemkritikere kalder den nye, alliancefrie, fredsbevægelse i Vest for en milepæl "også i vore bestræbelser for opnåelse af mere demokratiske og frie forhold i vor del af Europa". (Artikel i Information)

14.06.84 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsens død
Fredsbevægelsen døde, fordi den blev inficeret af umoral - var kedelig og selvgod. Man svigtede solidariteten med den sovjetiske systemkritiker Sakharov og uafhængige fredsaktivister i Øst. Og undskyldningerne for denne adfærd var let gennemskuelige - man ville ikke støde kommunisterne væk. (Artikel i Ny Tid)

1983 Top 

07.12.83 | DEN KOLDE KRIG - Sovjetisk fredspolitik truet af egne raketter
Som reaktion på NATO's opstilling af amerikanske atomraketter i Vesteuropa, erklærer Sovjetunionen, at man vil placere kortrækkende atomraketter i Østeuropa. Det er en politik, som får opbakning fra den officielle sovjetiske, såkaldte fredsbevægelse. Man accepterer dermed en balance-tankegang, som helt svarer til NATO's. (Artikel i Ny Tid).

15.10.83 | DEN KOLDE KRIG - NATO-politikerne har ikke forklaret raketprojektet tilstrækkeligt godt
Hvorfor er Sovjets SS-20 raketter en stor trussel? Daværende forsvarsminister Hans Engell forklarer i langt interview, som blev gengivet ordret, baggrunden for NATO's raketprojekt. Han redegør desuden for, hvorfor regeringen ikke har haft succes med sine forklaringer. (Artikel i Information)

14.09.83 | DEN KOLDE KRIG - Fjendebilleder
Efter nedskydningen af det koreanske passagerfly KAL 007 piskes i begge Øst-Vest konfrontationens lejre en stemning op, hvor "fjenden" er indbegrebet af al ondskab. Det sovjetiske luftforsvar handlede med militær automatik uden hensyntagen til de enorme politiske konsekvenser. Præsident Reagan roses af liberale amerikanere, fordi han har udvist selvbeherskelse. (Leder i Information)

01.09.83 | DEN KOLDE KRIG - De professionelle soldater kritiserer raket-tilhængere
Professionelle soldater faglige sammenslutning, HHKF, tager afstand fra en kreds af socialdemokrater, som er imod partiets kritik af NATO's raketprojekt. HHKF fremhæver, at åben debat er demokratiets styrke, men at nogle åbenbart ikke vil acceptere dette princip, når det gælder beslutninger i NATO. (Artikel i Information)

15.08.83 | DEN KOLDE KRIG - Bravo Reagan!
Effektiv indsats for rustningskontrol og nedrustning var målet, da præsident Kennedy i 1961 fik oprettet en afdeling i udenrigsministeriet, som skulle specialisere sig på dette felt. Siden 1973 har højrefløjen fået svækket afdelingen alvorligt, men nu vil præsident Reagan tilføre den større bevillinger (Leder i Information)

11.07.83 | DEN KOLDE KRIG - Sakharovs brev
Kritik af den sovjetiske systemkritiker Andrej Sakharov er ikke nem, hedder det på lederplads i Information. Angrebene på ham i sovjetiske medier er så groft misvisende, at eventuelle kritikere i Vest på frygte, at de kan bliver taget til indtægt for en kampagne, som de intet fællesskab har med. (Bagsideleder i Information)

28.05.83 | DEN KOLDE KRIG - "Sovjets sejr"
Statsminister Schlüter kaldte vedtagelsen af en skelsættende dagsorden i Folketinget for en sovjetisk sejr. Men virkeligheden er, hedder det på lederplads, at de ideologiske bagmænd, som står bag dagordenen, betydeligt mere konkret end Schlüter har vist deres anti-kommnistiske sindelag. (Forsideleder i Information)

03.05.83 | DEN KOLDE KRIG - Kommunismen skal bekæmpes med stop for atomoprustning
Interview med den fhv. CIA-direktør William Colby. Han opfordrede Folketinget til solidaritet med flertallet i Repræsentanternes Hus, som, trods Reagan-regeringens modstand, var på vej til godkendelse af et forslag om fastfrysning af atomarsenalerne. Forslaget var blevet rejst af en omfattende folkebevægelse. Kommunismen besejres ikke, erklærede han, ved at bygge nye våben vendt imod Sovjetunionen. (Artikel i Information)

26.03.83 | DEN KOLDE KRIG - Påskemarch
Præsident Reagan er fredsbevægelsens mest trofaste allierede, og det er jo heldigt for den, idet man så får sympatisører hurtigere, end venstrefløjen kan skræmme dem væk. Demonstranter bliver bortvist, hvis de til bevægelsens store aktioner møder op med plakater mod Sovjets SS-20 eller undertrykkelsen i Øst. (Leder i Information)

02.03.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredsgruppe protesterer til Sovjet over fængsling
Organisationen Nej til Atomvåben kræver i et brev til den sovjetiske ambassade en sovjetisk fredsaktivist løsladt. Aktivisten er medlem af en gruppe, som arbejder uafhængigt af myndighederne. Aktivisten beskyldes for at være i besiddelse af undergrundsblade og undervise i forbudt litteratur. (Artikel i Information)

24.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredsrettigheder
Danske fredsaktivister og deres kollegaer i Sovjetunionen har stærkt kritiseret, at danske myndigheder har afvist at give visum til en sovjetisk repræsentant, som skulle deltage i en møderække. Denne protest sammenlignes med tavsheden, når det gælder undertrykkelsen af aktivister i Sovjet, som vil være uafhængige. Fredsbevægelsen er international. Den kræver ikke nogen myndigheds blå stempel på sine medlemskort. Og den bør være forenet med solidaritetens dyrebare bånd. (Leder i Information)

23.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Alliancefri fredsbevægelse skærper kritik af Sovjet
Er den vesteuropæiske fredsbevægelses aktivister blot "søvngængere", som lader sig bruge i Sovjetunionens magtspil? Spørgsmålet rejses igen med en anklagers ihærdighed af selveste chefideologen bag den uafhængige bevægelse imod atomvåben, historikeren E.P. Thompson. (Artikel i Information)

15.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredens veje
Både den kommunist anførte Samarbejdskomité og Socialdemokratiet er efter eget udsagn fredsbevægelser, men de har begge et problem med troværdigheden. Samarbejdskomiteen er en belastning for resten af fredsbevægelsen. Det er synd for Samarbejdskomiteens egne aktivister, men det er særligt synd for de udviklingsmuligheder, som andre grupper har. (Leder i Information)

14.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Kamp mod anti-sovjetisme i centrum for fredsgruppe
Under landsmødet i Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed blev Information kritiseret i formandens beretning. Han kritiserede desuden den alliancefrie fredsbevægelse END, idet han byggede på et angreb, som præsidenten i den sovjetiske fredskomité har leveret. Hverken krigen i Afghanistan eller krisen i Polen blev analyseret eller diskuteret. (Artikel i Information)

14.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredsgruppe støtter Sakharov
Femten ledende medlemmer af Kvinder for Fred har sendt den sovjetiske leder Andropov et brev, hvor de opfordrer til, at atomfysikeren Andrej Sakharov straks sammen med sin hustru får 'absolut frihed'. Brevet sætter spørgsmålstegn ved, hvor troværdigt et engagement for freden er, hvis autonome mennesker udsættes for repressalier. (Artikel i Information)

03.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Alliancefrie fredsgrupper giver Sovjet svar på tiltale
Den alliancefrie fredsbevægelse i Europa vil føre kold krig mod de socialistiske lande og trække fredsaktivister ind i "en blindgyde med antisovjetiske og antikommunistiske paroler", erklærer lederen af den sovjetiske fredskomite. Nej til Atomvåben i Danmark og den britiske organisation END tager til genmæle. (Artikel i Information)

09.01.83 | DEN KOLDE KRIG - Kun få konkrete svar i Moskva
Vestens nyhedsmedier kan detaljeret fortælle, hvordan Sovjetunionen opruster. Kilderne til disse oplysninger er vestlige embedsmænd. Men hvis man vil efterprøve informationerne i Moskva, så støder man på en mur af tom retorik. (Artikel i Information)

1982 Top 

21.12.82 | DEN KOLDE KRIG - Aldrig mere en 9. april - løfte med ny værdi i dag
I 30'erne var Danmark en kanin, der trykkede sig. Efter den tyske besættelse voksede slagordet, Aldrig mere en 9. april!, frem i protest mod denne holdning. Vi gik derfor ind i NATO, så vi kunne få et medansvar for storpolitikken. Men i dag ser det mere ud til, at medlemsskabet er blevet et bur, som skal beskytte os mod verdens farer, men vi trygt spiser os fede. (Kommentar i Information)

11.12.82 | DEN KOLDE KRIG - Forsvars-afmagt
Partierne bag forsvarsforliget har vedtaget en nedskæring af militærets budget med 320 millioner kroner. I afgørelsen ligger en række politiske signaler, som er foruroligende, hvis man ønsker størst mulig dansk sikkerhed i en stadigt mere faretruende verden. (Leder i Information)

06.12.82 | DEN KOLDE KRIG  - Kritik af Sovjets oprustning under fredsdemonstrationerne
Demonstrationer mod atomoprustning afspejlede en hidtil uset bredde. Men forskelle mellem deltagende organisationer blev også markeret stærkere end før, idet Nej til Atomvåbens repræsentanter kritiserede undertrykkelsen i de kommunistiske lande og uddelte pjece, som agiterede for kritik af oprustning i både Øst og Vest. (Nyhedsartikel i Information)

01.12.82 | DEN KOLDE KRIG - Fastfrysning skal stoppe nye truende atomvåbensystemer
Den amerikanske forsker Randall Forsberg har analyseret kravene til et effektivt stop for atomoprustning gennem en fastfrysning af arsenalerne på deres nuværende niveau. Den største fordel er, at en fastfrysning kan hindre udvikling af arsenaler, som truer modparten med et lammende overraskelsesangreb. (Artikel i Information)

26.11.82 | DEN KOLDE KRIG - Krisen for NATOs raketprojekt er USAs "egen skyld"
Fredsbevægelserne blev sat i defensiven af Reagans nulløsning for raketter i Europa, men som forhandlingsgrundlag er forslaget uanvendelgt, siger amerikanske eksperter i rustningskontrol under Kongres-høring. Punkt for punkt gennemgik en af Nixon-æraens topforhandlere, ambassadør Raymond Garthoff, USA's officielle forhandlingsposition - og afviste den med henvisning til rustningskontrollens principper. (Artikel i Information)

25.11.82 | DEN KOLDE KRIG - Moral og atomvåben
Danmark er et land, som har vendt kirkerne ryggen; måske er det årsagen til, at moralske værdier sjældent inddrages i den offentlige debat. Regeringens håndtering i FN af et forslag, som kræver fastfrysning af atomarsenalerne, er et eksempel på umoral. Anker Jørgensen, som ville styrte regeringen, er en af de få, som har forstået sagens principielle betydning. (Forsideleder i Information)

03.11.82 | DEN KOLDE KRIG - Danskere hader jo ufred
Analyse til norske læsere af baggrunden for Socialdemokratiets nej til finansiering af NATO's raketprojekt. Det afvises, at pres fra fredsbevægelsen er den vigtigste årsag. I stedet for peges på en dansk, især socialdemokratisk, tradition for ansvarsbevidst eftergivenhed, hvor lederne kommer protester i forkøbet. Desuden er inspiration fra andre arbejderpartier i Europa en væsentlig årsag. (Artikel i Ny Tid)

30.10.82 | DEN KOLDE KRIG - Vesten skal vise mere mod til nedrustning
Interview med den socialdemokratiske, tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen. Samtalen fandt sted, da partiet, ifølge mange senere vurderinger, befandt sig ved et vendepunkt i sit syn på NATO's opstilling af mellemdistanceraketter. Olesen giver en vurdering af Vestens styrke, fredsbevægelserne og forhandlingerne med Sovjetunionen. Samtalen er således en central kilde til vurdering af partiets holdning. (Artikel i Information)

15.10.82 | DEN KOLDE KRIG- Østpolitik for fred
Med bekæmpelsen af strejkende arbejdere har polske ledere og deres sovjetiske bagmænd vist, at de, som ofte før, fører en politik, der bringer verden nærmere til en storkrig. Det er en udfordring for vestlige fredsbevægelser. (Trykt i Information)

13.10.82 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets fredsvilje
Når en kommunistisk dirigeret fredsbevægelse kan holde en konference, hvor bl.a. terror mod fredsaktivister i Øst, krigen i Afghanistan og sovjetisk oprustning ignoreres - så er det, at tanken melder sig: Hvorfor vil disse kommunister mon egentlig have vestlige våben væk? (Leder i Information)

12.10.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelser styrker kritisk dialog med Øst
Trods store problemer styrker den alliancefrie vesteuropæiske fredsbevægelse sine kontakter til uafhængige grupper i Øst - bl.a. Charta 77 i Tjekkoslovakiet og Solidarnosc i Polen. (Artikel i Information)

20.08.82 | DEN KOLDE KRIG-  Baruch-planen genoplivet til propaganda
Reagan-administrationen har halet Baruch-planen frem fra historiens glemsel. Den skal bruges i en propagandaoffensiv. Men det sker på en måde, der fortegner, hvad der virkelig skete, da USA efter anden verdenskrig foreslog international kontrol med atombomben. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her   (Artikel i Information)

11.08.82 | DEN KOLDE KRIG - Kornsalg fra USA til Sovjet - hykleri?
USA kritiseres hårdt, fordi korneksporten til Sovjetunionen ikke vil blive begrænset - alligevel lægger USA pres på Vesteuropa, som helst skal stoppe en gasledning mellem Europa og Sibirien. Men der er stærke argumenter for, at et stop for amerikansk korneksport ikke vil få de ønskede virkninger. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her   (Artikel i Information)

24.07.82 | DEN KOLDE KRIG - Pershing 2 - også en fuser?
Den første afprøvning af Pershing 2 raketten, som fra efteråret 1983 skal stationeres med atomvåben i Vesteuropa, blev en fiasko, da den eksploderede kort efter start. Der er også problemer med styringen af denne raket samt krydsmissilerne.  Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her. (Artikel i Information)

12.07.82 | DEN KOLDE KRIG - Fiasko for FN?
Nedrustningssamlingen udviste en skræmmende kontrast mellem talernes advarsler mod oprustningen og arbejdet i de udvalg, som skulle nå til konkrete resultater. Alle var skyldige. NATO klamrede sig til sin atompolitik, som indebærer, at man vil være den part, som først anvender atomvåben. Østblokken afviste med kolossal selvretfærdighed, at den bidrager til krigsfaren, selv om Øst-lande i praksis og ord samtidigt viser, at de tror på militær magtanvendelse. (Forsideleder i Information)

09.07.82 | DEN KOLDE KRIG - Fiasko for FNs anden nedrustningssamling
Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske ordfører Lasse Budtz peger på et paradoks i mødets forløb. Øst-Vest forholdets modsætninger har skabt et dårligt klima, men det er en Nord-Syd modsætning, som har præget mødets forløb, idet supermagterne har fælles interesser. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her  (Artikel trykt i Information)

03.07.82 | DEN KOLDE KRIG - Stor usikkerhed om USAs udenrigskurs efter Haigs fald
Den nye udenrigsminister George Shultz får på det personlige plan fra alle sider et meget positivt skudsmål, men  et stadigt stærkere pres fra højrefløjen skaber uvished angående den fremtidige politik I forhold tl bl.a. Vesteuropa og Sovjetunionen. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her  (Artikel trykt i Information)

22.06.82 | DEN KOLDE KRIG - Vestens atomstrategi er under stærkt pres i FN
NATOs politik for første-brug af atomvåben kritiseres af en alliance, som strækker fra vestlige sikkerhedseksperter til alliancefri lande. Sovjetunionen fører en kurs, som adskiller sig lidt fra denne alliances. Mens Gromyko i en tale til nedrustningsforsamlingen har sagt, at afståen fra førstebrug kan udrydde risikoen for atomkrig, lægger vestlige eksperter mere vægt på, at afståen kan være første skridt i en proces. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her  (Artikel i Information)

17.06.82 | DEN KOLDE KRIG - NATOs alter
Sovjets formelle afståen fra første-gangs brug af atomvåben har et propagandistisk element, og et mere betydningsfuldt udspil var muligt. Men initiativet er også et vigtigt bidrag til den internationale debat om, hvordan atombalancen kan gøres mere stabil. Denne debat er startet af amerikanske eksperter. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her. (Forsideleder i Information)

17.06.82 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets atomerklæring kan få stor betydning
Næstformanden i det norske Arbeiderparti, Einar Førde, kalder det glædeligt, at Sovjetunionen i FN har erklæret en ikke-førstebrugs doktrin for atomvåben, og han ser en stor udfordring for de vestlige lande. Han mener dog også, at fredsbevægelserne fortsat skal lægge pres på Sovjetunionen. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her. (Artikel i Information)

16.06.82 | DEN KOLDE KRIG - Sovjet vil ikke bruge a-våben først
I en erklæring til FNs nedrustningssamling fra Sovjetunionens præsident Bresjnev hedder det, at landet ikke vil anvende atomvåben først. Erklæringen passer ind i en kampagne, som amerikanske eksperter fører for, at NATO skal afstå fra førstebrug. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. 
Læs nærmere her. (Artikel i Information)

14.06.82 | DEN KOLDE KRIG - Knapt 1 million til fredsdemonstration
Demonstrationen mod atomoprustning i New York blev et farverigt skue - også politisk, idet marchen omfattede både støtte til den frie polske fagbevægelse Solidaritet og ortodokse kommunister. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her. (Artikel i Information)

11.06.82 | DEN KOLDE KRIG - New York varmer op til kæmpe fredsmøde
Mange hundrede organisationer har inviteret til demonstration i forbindelse med FNs nedrustningssamling. Arrangørerne har aftalt nogle fælles emner, men der er total parole-frihed for deltagerne. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her (Artikel i Information)

29.05.82 | DEN KOLDE KRIG - Man skal ofre noget på NATOs alter, men...
Interview med statsminister Anker Jørgensen. Hans betingede støtte til fredsbevægelserne, kritik af kommunistisk ensidighed og baggrunden for, at han udtaler kritik af Reagan. Om atomvåben siger han, at "nu er det enten eller. Derfor mener jeg mere end nogensinde, at hvis det ikke stoppes, så er det ragnarok, ja, så er det udslettelse, jordens, menneskehedens". ( Artikel i Information)

27.05.82 |  DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsen er trængt ind i USAs sydstater
Reportage fra anti-atomvåben uge i lille amerikansk by i sydstaten North Carolina. En tilflytter, far til 11 og tidligere forretningsmand, har vendt materialismen ryggen og søger mobilisering af de lokale. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her. (Artikel i Information)

25.05.82 | DEN KOLDE KRIG - Amerikanske kirker i kappestrid mod atomoprustning
Amerikanske kirkesamfund engagerer sig så ihærdigt i kritik af atomoprustning, at en ekspert mener, at de er kommet i en indbyrdes kappestrid på dette felt. Engagementet kan virke politisk, men det er kun moralsk, siger kirkens ledere. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her.  (Artikel i Information)

15.05.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsen i USA kan løse problemer for NATO
Den hastigt voksende fredsbevægelse i USA kan gøre spændingen i NATO mellem USA og Vesteuropa mindre, mener den demokratiske senator Joseph Biden. Artiklen sammenligner de amerikanske og europæiske bevægelser. (Artikel i Information)

14.05.82 | DEN KOLDE KRIG - Rustningskontrol
Bag forhandlingerne mellem supermagterne om atomvåben ligger en videnskab, som kaldes "rustningskontrol". Den er skabt i et kompromis mellem bevægelser for nedrustning og militærets sikkerhedsopfattelse. Men dette kompromis er nu brudt sammen. (Bagsideleder i Information)

05.04.82| DEN KOLDE KRIG - Hold ferie i Øst (II)
Med henvisning til konkrete eksempler på undertrykkelse af freds- og menneskerettighedsaktivister i Østblokken kritiseres fredsbevægelsen for sin tilsyneladende ligeglade holdning. Fred og respekt for menneskerettigheder hører sammen. Afspændingen har godt nok været mulig, fordi vestlige regeringer søger samkvem med de eksisterende regimer i Øst, men sammenkædning af fred og frihed er nødvendig for uafhængige fredsaktivister. (Leder i Information)

02.04.82 | DEN KOLDE KRIG - Systemkritikere advarer imod fredsmarch i Øst
Den tjekkoslovakiske gruppe Charta 77 erklærer i åbent brev til den vestlige fredsbevægelse, at kun når en indsats for fred sættes i forbindelse med menneskerettigheder, udgør den mere end en strategi for magthavere. Hvis vestlige fredsaktivister vil deltage i fredsmarcher i Østeuropa, som arrangeres i samarbejde med officielle fredsråd, så bør de også undervejs kontakte systemkritikere, siger en repræsentant for Charta 77. (Nyhedsartikel i Information)

29.03.82 | DEN KOLDE KRIG - Hold ferie i Øst
Fredsmarcher gennem Østlande kan åbenbart kun arrangeres under kommunisters kontrol. Kommunisterne i den danske fredsbevægelse har vist, at de er den ene supermagts væbnere. Alternativet er, at man individuelt holder ferie i Øst, så menneskelige bånd kan nedbryde skellet gennem Europa. Erfaringerne kan så bagefter bearbejdes i bevægelserne. (Forsideleder i Information)

24.03.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsen  i Holland er en frihedsbevægelse,
(Artikel i Information)
Europa stærkeste fredsbevægelsen vil arbejde for, at blokdelingen ophører. Atomvåben kan nemlig ikke bekæmpes løsrevet fra deres sammenhæng. Man vil også udvikle kontakterne med systemkritiske kredse i Øst. Artiklen blev i august 1982 af Politiets Efterretningstjeneste udvalgt til undersøgelse af, hvorvidt den sammen med 15 andre artikler repræsenterede et sovjetisk påvirkningsforsøg. Læs nærmere her.

24.03.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsen i Holland er en frihedsbevægelse, (Artikel i det norske ugeblad Ny Tid)
Den hollandske fredsbevægelse har haft succes - alligevel ser dens ledere med pessimisme på fremtiden. Agitation mod atomvåben er ikke nok. Man skal også aktivt arbejde for at nedbryde skellet mellem Øst og Vest.

23.03.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredens aktivister i svær dialog med Øst
Bajonetter fremmer tålmodighed, erklærede en polsk fredsforsker, da han under en konference med vestlige forskere ville forsvare krigsretstilstanden i Polen. Den britiske forsker Mary Kaldor så én fordel ved krigsretstilstanden: Den har én gang for alle afsløret militarismen i Øst. (Artikel i Information)

24.02.82 | DEN KOLDE KRIG - Våben og menneskeforagt
Sovjetunionens statsinstitutioner er gennemsyret af menneskeforagt. Kunder er kun til besvær. Adgang til sikkerhedspolitiske informationer burde være en grundlæggende ret for systemets egne eksperter og propagandister, som skal tale med udenlandske journalister. Men selv denne kreds i eliten kan gribes i elementær uvidenhed. (Artikel i Ny Tid)

22.02.82 | DEN KOLDE KRIG - Advarsel imod march i Østeuropa for fred
Lederne af Europas stærkeste fredsbevægelse advarer under et møde i København kraftigt vesteuropæiske fredsbevægelse mod deltagelse i en fredsmarch, som den kommunistisk ledede del af fredsbevægelsen vil arrangere i Østeuropa. Mient-Jan Faber fra den hollandske organisation IKV siger, at et samarbejde med myndighederne i Øst vil være særligt grotesk nu, fordi undertrykkelsen af uafhængige aktivister i Øst er blevet forstærket. (Nyhedsartikel i Information).

13.02.82 | DEN KOLDE KRIG - Fred og demokrati
Dele af fredsbevægelsen vil arrangere en fredsmarch gennem Østeuropa. Initiativet kan få stor betydning for bevægelsens fremtid. Men hvis den skal give næring til et håb om, at frugtbar dialog kan føres med Østlandene, er en forudsætning, at marchen ikke bliver et supplement til disse landes lidet troværdige propaganda. Marchens deltagere skal have de elementære frihedsrettigheder, som fredsbevægelsen nyder godt af i Vesteuropa. (Forsideleder i Information).

29.01.82 | DEN KOLDE KRIG - Utroligt hykleri omkring Polen
Interview med Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører Lasse Budtz. Det transatlantiske forhold knagede højlydt fra 1982, fordi USA under præsident Reagan førte en hårdere kurs mod Sovjetunionen end især vesteuropæiske socialdemokrater ønskede. Budtz henviste i sin kritik til forskelsbehandling af Polen, El Salvador og Tyrkiet. (Artikel i Information)

20.01.82 | DEN KOLDE KRIG - Kampen for fred kan ikke skilles fra kampen for demokrati
Efter det polske regime indførte krigsretstilstand og forbød den frie fagbevægelse Solidaritet, blev den såkaldte fredsbevægelse i Europa for alvor delt. Den alliancefrie bevægelse mod atomvåben solidariserede sig med systemkritikerne i Øst og optog kontakt med dem i erkendelse af, at fred og frihed hænger sammen. (Artikel i Ny Tid)

1981 Top 

23.12.81 | DEN KOLDE KRIG - Kommunistforagt
Kommunisterne i fredsbevægelsen hævder, at de er udsat for en mccarthyistisk hetz. Men kritikken af dem udspringer tit af foragt - og kommer ofte fra folk, som absolut intet har til fælles med fortidens og nutidens kolde krigere. Fredsbevægelsen bør gå forrest i kritikken af undertrykkelsen i Polen, men det blokerer DKP for. (Leder i Information)

06.11.81 |  DEN KOLDE KRIG - "Nyttige idioter"
Ingen med blot overfladisk kendskab til DKPs virke kan benægte, at organisationen er et redskab for Sovjetunionen, erklærede Dragsdahl i en leder. Artiklen var inspireret af den såkaldte spionaffære omkring forfatteren Arne Herløv Petersen. I lederen stod også, at Sovjetunionen har stærke militaristiske træk, som bør bekæmpes ihærdigt. (Forsideleder i Information)

22.10.81 | DEN KOLDE KRIG - Sovjet-agent Reagan
I efteråret 1981 udløste præsident Reagan en politisk storm i Europa, som gav fredsbevægelsen ekstra vind i sejlene. Han fik nemlig antydet, at en atomkrig efter hans opfattelse kunne begrænses til Europa. Udtalelserne blev også anvendt i sovjetisk propaganda. På lederplads i Information valgte Dragsdahl den humoristiske vinkel, idet han argumenterede for, at Reagan måtte være sovjetisk agent. (Leder i Information)

14.10.81 | DEN KOLDE KRIG - Kemisk krig
Ingen bør være i tvivl - hvis Vietnam og Sovjetunionen har anvendt dødbringende kemiske våben, så er det en forbrydelse mod menneskeheden, som principielt helt er på højde med nazisternes og Pol Pots, hedder det på lederplads. Til grund for anklagen ligger en reportagetur til Thailand, hvor tegn på kemisk krig mod hmong-folket i Laos blev undersøgt. (Leder i Information).

13.06.81 | DEN KOLDE KRIG - Afspændingens død er hverken USA's eller Sovjets skyld
Interview med Marshall Shulman - den ledende Sovjet-ekspert i udenrigsministeriet under præsident Carter. Han mener ikke, at sovjetiske ledere tror på sejr i atomkring, og han hævder, at forhandlinger om atomvåben i Europa vil volde større besvær end SALT-forhandlingerne om strategiske atomvåben. (Artikel i Information)

11.05.81 | DEN KOLDE KRIG - Flertal i Vesteuropa går imod NATO's raket-planer
Opinionsundersøgelser foretaget af den amerikanske informationstjeneste ICA viser, at NATO's planer om opstilling af atomraketter i Vesteuropa mødes med bred modstand. Selv hvis Sovjet invaderer Polen støtter kun én ud af ti, at forhandlingerne bliver aflyst. (Artikel i Information)

28.04.81 | DEN KOLDE KRIG - Impulser til ændret amerikansk politik må komme fra Europa
Den amerikanske forskningsleder John Steinbrunner mener, at selv Danmark og bevægelserne mod atomvåben kan påvirke Reagan-regeringens politik i mere nuanceret og tidssvarende retning. Men anti-amerikanisme i Vesteuropa kan virke i modsat retning. USA har ikke råd til et hæmningsløst våbenkapløb og selv Reagan må på et tidspunkt gribe til rustningskontrol. (Artikel i Information)

22.04.81 | DEN KOLDE KRIG - Krigsfaren nærmere end behageligt er
Den amerikanske forskningsleder John Steinbrunner analyserer krigsfaren i interview. Han mener ikke, at den militære magtbalance har udviklet sig, så NATO er blevet underlegen. Det er Sovjetunionen, som har de alvorligste sikkerhedsproblemer. Han afviser, at NATO har brug for flere atomvåben. (Artikel i Information)

02.04.81 | DEN KOLDE KRIG - Hvad er kommunisternes rolle i solidaritetsarbejde?
Hvorfor vækker et halvt hundrede amerikanske soldater i El Salvador mere ståhej end 85.000 sovjetiske i Afghanistan? I et svar på kritik fra læsere, efterlyser Dragsdahl en strategi, som effektivt kan påvirke begge supermagter. (Artikel i Information)

09.03.81 | DEN KOLDE KRIG - Supermagtskrige
Bag krigene i Afghanistan og El Salvador ligger en både umoralsk og kortsynet supermagtsfilosofi. Begge krige udgør derfor en udfordring for venstrefløjen i Vesteuropa. Denne leder viste sig meget kontroversiel på den danske venstrefløj. Adskillige læsere reagerede vredt. (Leder i Information)

05.03.81 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets nyeste atomvåben
Sovjetunionen har indledt en meget omfattende modernisering af atomvåben, som kan anvendes i Europa. Det oplyser den seneste årsrapport fra USA's værnschefer. Trods anskaffelse af nye amerikanske raketter til placering i Europa, vil det sovjetiske forspring stadig vokse. (Artikel i Information)

28.02.81 | DEN KOLDE KRIG - Atomvåben i Europa tillægges øget vægt
USA og de vesteuropæiske allierede bidrog i starten af 1980'erne til våbenkapløbet med en række projekter, som skulle udvide atomarsenalet. De amerikanske værnschefer beskrev i en årsrapport planer, som skulle modernisere atomartilleriet, jagerbombere, raketter og flåden. (Artikel i Information)

14.02.81 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets propaganda stærkt argument for neutronbomben
Reagan-regeringen har tilbudt NATO udstationering af neutron-våben. Der er udsigt til en gentagelse af debatten fra 1977-78, hvor den sovjetiske kampagne mod neutronbomben blev det stærkeste argument for dens anskaffelse. Men den sovjetiske kampagne byggede mere på propagandistisk iver og uvidenhed end militære realiteter. (Artikel i Information)

06.02.81 | DEN KOLDE KRIG - Atomkrig uden tårer? Neutronbombens forunderlige ry
Både tilhængere og modstandere af den såkaldte neutronbombe har forvansket dens faktiske virkninger. Tilhængerne har overdrevet bombens fordele sammenlignet med traditionelle atomvåben, og modstanderne har vendt disse argumenter om, så de kunne anvendes til kritik. (Artikel i Information)

1980 Top 

12.11.80 | DEN KOLDE KRIG - Reagan-rådgivere ønsker flere a-våben i Vesteuropa
Op til Reagans magtovertagelse i januar 1981 diskuterede hans politiske bagland ivrigt ændring af amerikansk sikkerhedspolitik. En ekspertgruppe med deltagelse fra begge partier foreslog kraftigt udvidelse af atomarsenalet og stor vækst i forsvarsbudgettet. Nyhedsartikel i Information

29.10.80 | DEN KOLDE KRIG - IISSs troværdighed
Vestens forsvar bygger officielt på afskrækkelse - modparten skal altså overbevises om, at angreb ikke kan betale sig. Derfor må det være i NATOs interesse, at man i Øst anser os for meget stærke. Men - hvorfor spreder det britiske forskningsinstitut IISS så mistillid til Vestens styrke? Ja, i sin ivrige "undergravende virksomhed" forvansker man endog faktiske forhold. (Leder i Information)

27.10.80 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets militære styrke stærkt overdrevet i autoritativ håndbog
Det amerikanske forskningsinstitut Center for Defense Information rettet hårdt angreb for talfusk på det britiske forskningsinstitut IISS. Manden bag den amerikanske rapport er hovedsagelig William Arkin, der er uddannet i den amerikanske hærs efterretningstjeneste. Briterne har bl.a. ændret tal for parternes langtrækkende atomvåben i Europa. Mens man sidste konstaterede ligevægt mellem NATO og Warszawa-pagten, viser man nu sovjetisk overlegenhed. (Artikel i Information)

02.07.80 | DEN KOLDE KRIG - Forbandelsen ved DKP
Så længe kommunisterne forsvarer den sovjetiske invasion i Afghanistan, bør de fryses ud af fredsbevægelsen, hedder det på lederplads. Hvis vi skal undgå en ny verdenskrig, er det helt nødvendigt, at også Sovjetunionen ændrer politik. Det er en af fredsbevægelsens vanskeligste opgaver fremover at bidrage til den proces. (Forsideleder i Information)

21.05.80 | DEN KOLDE KRIG - Løbsk atomkapløb hvis SALT-processen ikke snarest genoptages
Danmark kan spille en betydningsfuld rolle for at få våbenkapløbet under kontrol, siger den amerikanske ekspert i rustningskontrol, Paul Warnke i interview. Han understreger, at nye initiativer bør tages i NATO, så et kapløb også i Europa kan blive afværget. (Artikel i Information)

15.03.80 | DEN KOLDE KRIG - Intet realistisk alternativ til oprustningen og NATO
Interview med den forsvarspolitiske ordfører i Venstre, Arne Christiansen. Han tager afstand fra en udvidelse af NATOs ansvarsområde ad bagdøren, som repræsentanter for Carter-regeringen ellers har lagt op til. De amerikanske ønsker vil, siger han, "blive genstand for debat, for det kan ikke være i USAs interesse at svække sammenholdet i NATO". Han forsvarer desuden, at forstærkninger skal komme til Danmark i en krisetid. (Artikel i Information)

27.02.80 | DEN KOLDE KRIG - Danmarks "forsvar"
Med en artikel af major Michael Clemmesen gik Forsvaret i februar 1980 ind i den forsvarsdebat, som var under udvikling i Informations spalter. På lederplads blev initiativet hilst velkommen med kritik af venstrefløjen , som "stort set" kun optræder med gold kritik af Forsvaret. Officerer drives ikke blot "af begær efter flotte nye våben"; de beskæftiger sig også med reelle problemer. (Leder i Information)

01.02.80 | DEN KOLDE KRIG - 28 års atomkapløb uden civil kontrol
USA har i 28 år haft atomvåben i Europa beregnet til anvendelse lokalt. NATO er endnu ikke nået til enighed om konkrete retningslinjer for våbnenes brug i krig. I løbet af de 28 år er deres anvendelse i en krig begrænset til Europa blevet stadigt mere sandsynlig. Men denne udvikling har fundet sted uden videre offentlig debat af perspektivet. De civile politiske organers rolle har været begrænset til en sen godkendelse af initiativer, som våbentekniske fremskridt og nogle få eksperters overvejelser har været drivkraften bag. Ofte er usandfærdige argumenter brugt, når nye våbens anskaffelse skulle forklares. (Artikel i tema-udgave af Information med fokus på dansk sikkerhedspolitik)

1979 Top 

27.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Forvirrende og vildledende grundlag for NATO-raketter
Op til NATO-mødet, hvor placering af amerikanske atomraketter i Vesteuropa skulle besluttes, føg det med påstande og statistik. Sammen med to forskere gennemgik Dragsdahl nogle af informationerne, som skulle begrunde NATO's initiativ. (Artikel i Information)

23.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Amerikansk top-ekspert går imod NATOs raketplaner
Lige før danske socialdemokrater skulle beslutte Danmarks holdning til NATOs raketprojekt, rykkede den fremtrædende amerikanske rustningsekspert Paul Warnke kritikerne til undsætning. Han afviste, at sovjetiske SS-20 raketter udgjorde en ny trussel og foreslog, at NATO undersøgte mulighederne for en forhandlingsløsning, inden fremstilling af nye raketter blev besluttet. (Artikel i Information)

14.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Bitterhed i Hollands arbejderparti over nordiske broderpartier
Lederen af det hollandske arbejderparti retter i interview uhørt skarp kritik mod danske socialdemokrater, fordi de ikke har støttet hans parti imod NATO's planer om anskaffelse af nye atomvåben. Udtalelserne havde stor gennemslagskraft i både Norge og Danmark. (Artikel i Information)

01.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Har vi råd til sikkerhedspolitisk debat i Danmark?
Kritik af USA's, NATO's og Danmarks sikkerhedspolitik blussede op i efteråret 1979. Information var debattens centrale arena - mange medier ignorerede fortsat sikkerhedspolitikken eller angreb alle, som lagde op til debat. Artiklen er en introduktion til dækningen af sikkerhedspolitik i bladet - og udgjorde den indledende artikel i et særtillæg. (Artikel i Information)

01.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Politikere efterlyser dansk forsvarsdebat
Efter invitation fra Information kastede en række politikere sig i efteråret 1979 ud i en forsvarsdebat i bladets spalter. Lasse Budtz var eksempelvis hurtigt ude med standpunkter, som senere blev Socialdemokratiets. Ingen ministre eller medlemmer af store borgerlige partier gik, trods gentagne opfordringer, ind i debatten. Artiklen bringer pluk fra debatten. (Artikel i Information)

15.10.79 | DEN KOLDE KRIG - Politikerne "uvidende" om våbenkapløbet
Næsten alle Folketingets medlemmer føler sig "magtesløse og uvidende", når det gælder våbenkapløbet, erklærede den socialdemokratiske toppolitiker Ole Espersen. Danmarks Radio har også været for tilbageholdende, når det gælder oplysning, information og engagement på dette felt, tilføjede Espersen, der også var formand i Radiorådet. (Interview i Information)

13.10.79 | DEN KOLDE KRIG - Nej til NATOs raketter vigtigt signal til USA
Interview med tre fremtrædende sikkerhedspolitiske eksperter fra USA. Herbert Scoville, fhv. vicedirektør i CIA, opfordrer danskerne til at sige: "Vi ønsker ikke flere raketter, vi ønsker ikke en ny runde i våbenkapløbet, vi føler os ikke truet af Sovjetunionen". (Artikel i Information)

30.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Djævelens værk
NATOs forsvarsministre har netop vedtaget anskaffelse af nye atomvåben. Seriøse amerikanske iagttagere udtrykker dyb bekymring over, at atomkrig er blevet tænkelig. Også Sovjetunionen anskaffer nye atomvåben, som viser, at landets "fredspolitik" næppe er andet end kynisk propaganda. Men fraværet af interesse i Danmark for denne udvikling kan hurtigt blive ændret af en bevægelse mod atomoprustning. (Forsideleder i Information)

14.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Atomvåben
Forspring i atomkapløbet givet politiske fordele - hævder amerikanske topledere. Modernisering af amerikanske atomvåben i Europa skal ses i dette perspektiv, argumenterer Dragsdahl på lederplads i Information. Artiklen er samtidig introduktion til en række artikler i samme dags avis med fokus på atomkapløbet. (Artikel i Information)

14.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Hvordan starter atomkrigen?
Fremtrædende amerikanske forskere og officerer diskuterede på konference, hvordan det "utænkelige" er blevet tænkeligt. Som udløsende årsager til en atomkrig pegede de på Vestens økonomiske samt politiske krise, våbenkapløbet og psykologisk pres. (Artikel i Information)

14.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Hvordan udkæmpes atomkrigen?
Trods detaljerede planer for, hvordan en atomkrig skal udkæmpes, er uvisheden meget stor, fremhævede amerikanske eksperter på konference i USA. Tidligere næstkommanderende for USA's styrker i Europa, generalløjtnant Arthur Collins, beskriver, hvordan en europæisk atomkrig med taktiske våben, måske, vil forløbe. (Artikel i Information)

28.03.79 | DEN KOLDE KRIG - Tom propaganda og ekstremisme hindrer venstrefløjens sikkerhedspolitiske debat
I et opgør med venstrefløjen afviser Dragsdahl, at "Ud af NATO" slagord kan udgøre en konstruktiv sikkerhedspolitik. Måske er Danmarks sikkerhed bedst varetaget ved, at man i NATO får bremset de mest militaristiske kræfter. Der opfordres til åben og fordomsfri debat. (Artikel i Information)

10.03.79 | DEN KOLDE KRIG - Politikerne har mistet kontrollen med NATO
Fremtrædende hollandsk socialdemokrat præsenterer i interview en sikkerhedspolitisk opfattelse, som dengang lå fjernt fra danske socialdemokraters. Men hans synspunkter blev i de følgende år grundlæggende for kritikken af NATO's atomoprustning og USA's ledelse af alliancen. (Artikel i Information)

1978 Top 

15.07.78 | DEN KOLDE KRIG - Interview med K.B. Andersen: Ingen pludselig optrapning af oprustningen i Øst og Vest
Kort efter sin afgang fra udenrigsministerposten gav socialdemokraten K.B. Andersen et langt interview til Information. Han fremhævede især, at Danmark under et nyligt NATO-topmøde med succes havde imødegået, at Cubas militære indsats i Afrika skal ses i en Øst-Vest sammenhæng. Den fhv. minister afviste desuden, at der er sket en vældig optrapning af oprustningen i Øst og Vest. (Artikel i Information)

13.07.78 | DEN KOLDE KRIG - Stalins ånd
To systemkritikere er blevet stillet for retten i Moskva, efter de udfordrede grænser, som det totalitære styre har trukket. Sovjetisk presse hylder samtidig amerikanske forskere, som kritiserer præsident Carter, men hvis de havde udfoldet lignende aktivitet i Sovjetunionen, var de blevet skudt for længst. (Forsideleder i Information)

02.06.78 | DEN KOLDE KRIG - Kold Krig
I maj 1978 greb franske og belgiske soldater med amerikansk militær støtte ind i Zaire mod oprørere. Adskillige vestlige iagttagere og aktører - deriblandt NATOs øverstkommanderende Alexander Haig og præsident Carters sikkerhedsrådgiver Brzezinski - anså aktionen for et træk mod Cubas og Sovjets voksende rolle i Afrika. Der var udsigt til en sammenkædning af den militære konfrontation i Europa, som var rimeligt stabil, med de eksplosive forhold i Den Tredje Verden. (Leder i Information)

31.05.78 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets hemmelighedskræmmeri hjælpet NATOs propagandister
Inden en rejse til Moskva var Information blevet lovet møder med sovjetiske militære talsmænd, så vi kunne få en konkret beskrivelse af, hvordan man i Warszawa-pagten opfatter den militære balance og våbenkapløbet. Men de lovede møder udeblev. I stedet leverede en række militære kommentatorer fra medierne vage og generaliserende betragtninger. (Artikel i Information)

18.04.78 | DEN KOLDE KRIG - Terroristerne
NATO-møde i Danmark skal diskutere neutronbomben. Mellem deltagerne er den amerikanske forsvarsminister og en toprådgiver, som begge har ansvaret for krigsforbrydelser under Vietnam-krigen. Er de så velkvalificerede moralsk, at man tør overlade dem ansvaret for at tage beslutninger bag lukkede døre, når følgerne for menneskehedens fremtid kan være vidtrækkende? (Forsideleder i Information)

27.02.78 | DEN KOLDE KRIG - Neutronbomben
Argumenter mod neutronbomben kan ikke blot afvises med, at de kommer fra sovjetisk propaganda. De vægtigste modargumenter er nemlig kommet fra vestlige eksperter, og de er indtil nu uimodsagte. Mellem disse argumenter er en frisk analyse fra de amerikanske værnschefer, som viser, at NATO stadig har et "forspring" i våbenkapløbet, når det gælder taktiske atomvåben. (Leder i Information)

1977 Top

17.11.77 | DEN KOLDE KRIG - Den "nya æra" trues af en ny kold krig
Interview med Øst-Vest samhandelens arkitekt, advokaten Samuel Pisar. Præsident Carters menneskeretspolitik har givet bagslag, og de oprindelige visioner for økonomisk samkvem er ikke blevet til virkelighed. Det politiske klima er blevet så forværret, at enhver, som taler med sovjetiske repræsentanter, må føle sig til højbords med djævelen selv, siger den polsk fødte jøde og amerikanske statsborger, som selv er dybt engageret i menneskerettighederne. (Artikel i Information)

24.09.77 | DEN KOLDE KRIG - Kvæstede Giganter
De gamle mænd i Kreml har erklæret åben krig imod de såkaldte afvigere, og KGB er gået i offensiven. Præsident Carter er flere gange af vestlige Sovjet-eksperter blevet advaret imod netop denne reaktion på hans menneskerettighedspolitik. Det bemærkelsesværdige ved udviklingen er, hvad den fortæller os om kvaliteten af beslutningsprocesserne i toppen hos de to supermagter. (Leder i Information)

18.08.77 | DEN KOLDE KRIG - Bevægelsen imod A-kraft - en enestående mulighed for at tvinge supermagterne til A-nedrustning
Den globale massebevægelse imod atomkraft har sikret sig politisk uafhængighed og folkelig bredde. I den ligger spiren til et svar på den pression, som militær eliter og deres håndlangere i politik samt presse udøver. Den sunde dømmekraft, som kan se farerne ved atomkraft, må også kunne se farerne ved atomvåben. (Boganmeldse i Information)

18.02.77 | DEN KOLDE KRIG - Terrorbalancens strateger planlægger, som var det en fodboldkamp
Hvem fører i våbenkapløbet? Højrefløjens eksperter hævder, at Sovjetunionens oprustning overgår USA's, men nu er en række andre politikere og eksperter gået i modoffensiven. Begge parter er igang med et farligt spil, hævder de, men man bør ikke overse, at USA i flere henseender er førende i kapløbet mellem atomarsenaler. (Artikel i Information)

11.02.77 | DEN KOLDE KRIG - "Vi vil udslette Europa for at redde Europa"
Amerikansk admiral hævder, at selv en kort krig vil være for lang for Danmark. Enhver krig i Europa vil fra starten blive ført med atomvåben. Admiral LaRocque fremhæver, at Danmark lige nu kan spille en vigtig rolle, hvis vi går imod tendensen til oprustning. (Interview i Information)

09.02.77 | DEN KOLDE KRIG - I ly af champagneglassene har Sovjet taget våbenføringen
CIA-analyse af våbenkapløbet blev i 1976 kraftigt påvirket af en gruppe civile og militære eksperter, som blev hentet "udefra" til kritik af CIAs metoder. Den såkaldte "Team B" analyse fik vidtrækkende politisk betydning. Senere forskning har vist, at analysen stærkt overdrev den sovjetiske oprustning. Indvendinger mod "Team B" blev allerede i 1977 rejst af kongresmedlemmet Les Aspin, som senere under præsident Clinton blev forsvarsminister. (Artikel i Information)

15.01.77 | DEN KOLDE KRIG - Interview med Ronald Reagan
Den kommunistiske trussel undergraver Europas sikkerhed, erklærer Ronald Reagan i interview med Information. Artiklen påpeger, at Reagans karriere viser ethvert tegn på ikke at være ovre. Han mener, at der er risiko for, at USA kan blive en kapitalistisk ø i et rødt hav og kalder truslen fra Sovjetunionen ekstremt alvorlig. (Interview i Information)

1976Top

31.12.76 | DEN KOLDE KRIG - Carters udenrigspolitik kan ryste Den Tredje Verdens diktaturer
Direkte støtte, som Det Hvide Hus kontrollerer, har afgørende betydning for undertrykkende regimers overlevelse. Præsident Carter har lovet, at han vil håndhæve respekt for menneskerettigheder og begrænse USAs våbensalg til diktaturer. Artiklen giver en række tal for USA's støtte til diktaturer. (Artikel i Information)

Top

www.dragsdahl.dk - E-mail: jorgendr@hotmail.com Ballerup. Danmark